Casa Mansi
![]()
Facade - flotte buer ved. vinduer
Casa Mansi ligger i de bløde bakker nordøst for Lucca. Casa Mansi er nærmeste nabo til de berømter villaer, Villa Mansi og Villa Torrigiani. Stedet ligger ideelt for ture til Lucca(10km), Firenze(65km) og havet(35km). Det er også i dette område man finder de berømte Colline Lucchesi og Montecarlo vine. Ikke langt fra huset kan man køre på vinruten, som passerer forbi mange af de lokale vinbønder. Der er 2 lejligheder på Casa Mansi, begge er fornylig blevet gennemrestaureret og der er kun brugt gode materialer og boligerne er veludstyret med antikke gamle møbler.
Lejlighed no. 1:
Lejlighed til 5 personer. Indeholder større spise- og opholdsrum med sovesofa til 1 pers., køkken med opvaskemaskine, pejs og TV. 1 soveværelse med dobbeltseng. 1 soveværelse med 2 enkeltsenge(kan slåes sammen til dobbeltseng). Badeværelse med bruser.
Ejeren af La Chiusa di Nanna laver sin egen olivenolie og det er også i olivenlunden han har lavet en pergola med bord/stole og en grill. Dette sted benyttes kun af lejlighed no. 1.
Lejlighed no. 2:
Lejlighed til 6 personer. Indeholder større spise- og opholdsrum med køkken, opvaskemaskine, pejs og TV. 2 soveværelser med dobbelt-
senge. 1 soveværelse med 2 enkeltsenge(kan slåes sammen til dobbeltseng). 2 badeværelser med bruser.
Egen have med overdækket terrasse med bord/stole og en grill. Dette sted benyttes kun af lejlighed no. 2. 
Ejerne har nu i 2010 lavet et flot spa bad i haven foran Casa Mansi. Flot udførelse med træ omkring, hvor man rigtig kan hygge sig på de varme dage.
Spa badet er til brug for begge lejlighederne.
Casa Mansi er et dejligt sted på landet, men alligevel tæt på mange kendte seværdigheder og byer.

