Casa Sassorosso
Casa Sassorosso ligger i den lille by Sassorosso i ca. 900 meters højde. Byen Sassorosso er en blandt mange middelalderbyer der ligger som perler på en snor i dette område af Garfagnana. Fra byen Sassorosso er der ikke langt til Corfino og Orecchiella Nationalparken, hvor der er mange gode vandreruter og fremragende picnicsteder. Men også byer som Barga, Pisa og Lucca er indenfor rækkevidde af en dagstur fra Casa Sassorosso. I gåafstand fra huset ligger den lille lokale restaurant La Linda, hvor der serveres lokale egnsretter til rimelige priser. Prøv deres antispasto, den er næsten et måltid i sig selv.
I den nærliggende by Castiglione di Garfagnana har ejeren af Casa Sassorosso lavet en aftale med restauranten Il Castello, at gæster fra Casa Sassorosso, frit kan benytte deres store pool. Her er også liggestole og en lille butik, hvor der kan købes forfriskninger.
Under alle omstændigheder er Castiglione di Garfagnana et besøg værd, udover den flotte beliggenhed, er her stadig en del mindre butikker, såsom købmand, slagter, restaurant og ikke mindre end 2 barer.
Casa Sassorosso:
Selvstændigt hus på ca. 70 m² til 3 personer. Indeholder opholdsrum med pejs og sovesofa til 1 person og køkken med spisebord. Fra opholdsrum trappe til 1.sal, hvor der er soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser. Fra opholdsrum udgang til dejlig terrasse, hvorfra man har en fantastisk udsigt til bjergene.
Man kan ikke køre helt op til huset med bil, men man kan parkere ca. 50 meter herfra.

