Via Farini
Charmerende feriebolig smukt beliggende i landsbyen Cerageto fra 1600 tallet. Fantastisk udsigt udover Alpi Apuane bjergene. Cerageto ligger i ca. 850 meters højde og der er derfor en behagelig temperatur om sommeren. Der er mange smukke restaurerede huse i byen, idet kommunen bestemmer hvordan du må istandsætte dit hus. Der er en god og billig restaurant, der f.eks. lørdag-søndag serverer pizza til 25,- stykket. I Cerageto er der ligeledes en lille legeplads samt en boldbane. Byen er et godt udgangspunkt for ture i den nærliggende nationalpark Orechiella.
I den lille by Cerageto bor man i den gamle bydel tæt på torvet og kirken. Her kan man følge med i livets gang i byen, når f.eks. brødbilen kommer hver dag og damerne samles for at købe brød og udveksle de sidste nyheder, når grønthandleren kommer med sin lille salgsvogn, eller når kirkeklokken ringer til aftenbøn ved sekstiden og igen, damerne samles foran kirken.
I og omkring byen kan man foretage nogle gode og seværdige vandre- traveture og evt. afslutte med et besøg på den lokale bar.
Via Farini:
Huset er til 9-10 personer. Stueplan: Entré med futonsofa til 2 pers.,
stort spise- og opholdsrum med udgang til balkon, køkken med gas-
komfur og køl/frys. På 1.sal er der 3 soveværelser, 1 soveværelse
med dobbeltseng og udgang til balkon, 1 soveværelse med køjeseng
til 2 pers., 1 soveværelse med køjeseng til 2 pers. og enkeltseng,
samt lille toilet og håndvask inde i værelset. Nyrenoveret badeværel-
se med bruser. Stor 30 m² stenterrasse med havemøbler, parasol og grill.
Huset er vores eget "sommerhus" og yderligere oplysninger kan ses på
husets egen hjemmeside. Klik her..

