Agriturismo Laura
Med en placering kun 9 km nord for fra Lucca og i stille og fredelige omgivelser, ligger Agriturismo Laura perfekt i forhold til mange interessante byer i området, samt naturligvis det mere bjergrige Garfagnana, som man finder nord for Lucca. Agriturismo Laura er nyrenoveret med alle de moderne bekvemligheder man kan tænke sig. Stor have omgivet af oliventræer og vinmarker, samt en dejlig stor pool på 12 x 6 meter - både have og pool ligger helt ugenert. Fra have og hus er der ligeledes en flot udsigt mod bjergene. Stor overdækket terrasse, hvor man sagtens kan forestille sig en aften med et køligt glas Prosecco.
Det er nok her på den overdækkede terrasse man vil tilbringe megen tid, samt naturligvis indtage de fleste måltider. I forbindelse med terrassen er der naturligvis også en god grill.
Køkkenet på Agriturismo Laura er veludstyret med bl.a. opvaskemaskine, ovn, microovn og der er også en vaskemaskine.
Agriturismo Laura ligger i fornuftig afstand i forhold til de kendte byer såsom Pisa, Firenze og Siena. Der er heller ikke langt til Versilia kysten samt det smukke bjergområde, der strækker sig fra Lucca via Alpi Apuane bjergene.
Agriturismo Laura:
Selvstændigt hus til 10 personer: Indeholder i stueplan, veludstyret køkken med udgang til den overdækkede terrasse, separat spiserum opholdsrum med tv og pejs, samt 2 badeværelser med bruser. 1.sal: 2 soveværelser med dobbeltsenge, 2 soveværelser med enkeltsenge.
Annex, der ligger i forlængelse af den overdækkede terrasse og 3 meter fra det store hus, indeholder: Køkken- opholdsrum med sofa, dobbelt-
seng på hems, badeværelse med bruser. Udgang fra køkken til den store overdækkede terrasse.
Stor overdækket terrasse med spiseplads samt hyggekrog. Grill ifm.
med terrassen. Liggestole, parasoller ved pool. Alt er flot renoveret i
gammel stil, med terracotta på gulvene og synlige bjælker i loftet.
Ejeren Laura kan tilbyde at lave aftenmenu 1 - 2 gange om ugen.
Menuen kan sammensættes efter aftale.
Læs mere om Agriturismo Laura fra tidligere lejere under rejseoplevelser


