Villa Caprifoglia
![]()
Villa Caprifoglia - overd. terrasse
Villa Caprifoglia er for nylig blevet restaureret og fremstår nu som et moderne hus til 8 pers., men i gammel stil og med respekt for byggestilen i Toscana. Villa Caprifoglia ligger i gåafstand fra den lille by Poggio. Her er der en lille bar/købmand og togstation med mulighed for at tage lokaltoget til f.eks. Cinque Terre, Lucca eller Pisa. Fra huset og den overdækkede terrasse, har man en fantastisk udsigt udover Serchio dalen og bjergkæden Appeninerne. Til huset hører en dejlig overløbspool på 10 x 5 meter, flot anlagt have og 2 overdækkede terrasser.
Villa Caprifoglia:
Selvstændigt hus med egen pool til 8 pers., stor have og mange træer. Ejeren er selv landskabsarkitekt og der er derfor brugt en del timer på have, blomster, flisebelægning o.l. Huset er i 2 plan og på ca. 150 m² - Stueetage: Stort opholdsrum med sofa, tv og pejs, stort køkken/spiserum med alle tænkelige faciliteter, herunder ovn og opvaskemaskine, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med 2 enkeltsenge og badeværelse med bruser.
1.sal består af: soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med 2 enkeltsenge og badeværelse med bruser.
I kælderen er der ligeledes et dejligt konstant køligt rum med lille køkken og spiseplads til 8 pers., også velegnet til aktivitetsrum. Til huset hører også vaskemaskine, muret grill, 2 overdækkede terrasser, parkeringsplads til 2 biler, liggestole og parasoller ved pool.
Et dejligt hus af høj kvalitet, velegnet til f.eks. 2 familier.

