Villa Chiozza
I udkanten af landsbyen Chiozza finder man Villa Chiozza i stille og rolige omgivelser, med 360 graders panorama udsigt til Alpi Apuane bjergene.
Fra huset er der mange gode vandrestier, til bl.a. Chiozza, men også til mange andre spændende udsigtspunkter i nærheden. I den nærliggende by Chiozza er der både bar/restaurant og en købmand. I kort køreafstand fra Villa Chiozza kan man ligeledes besøge den højest beliggende landsby i området, San Pellegrino in Alpe. Villa Chiozza ligger desuden i fornuftig afstand til Lucca og Pisa, som sagtens kan nåes på en dagsudflugt.
På Villa Chiozza er der en dejlig stor pool på 10 x 5 meter med god plads omkring poolen til liggestole og parasoller. Poolen er placeret i den store have, hvor man også finder den overdækkede gazebo (terrasse) og udekøkken med grill. Det er nok her man vil tilbringe de fleste aftener. Alle moderne bekvemligheder findes på Villa Chiozza såsom, vaskemaskine, opvaskemaskine, alm. ovn, micro ovn og Tv. Huset beboes af ejeren om vinteren, som forøvrigt er fra Ireland og fremstår derfor ikke som et almindeligt udlejningshus, men mere som et privat hjem. Velegnet til f.eks. 2 familier.
Villa Chiozza:
Selvstændigt hus på 240 m² til 10 pers.: Indeholder i stueplan større spiserum, køkken - opholdsrum med udgang til dejlig terasse/balkon, samt badeværelse med bruser. 1.sal: stort master bedroom med flot udsigt, soveværelse med 2 enkeltsenge, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med 2 forhøjede børnesenge, stort badeværelse med badekar. I kælderen er der yderligere et soveværelse med dobbeltseng samt eget badeværelse med bruser. Her findes også et legerum med bl.a. et bordtennis bord. Fra kælderen er der udgang til haven via de 2 buer som ses på billede no.2.
Nyt i 2012:
Lige bagved hovedhuset har ejeren nu restaureret et andet hus, så der ialt kan være 16 personer på Villa Chiozza. I grundplan stort opholdsrum med lille køkken og badeværelse. På 1.sal er der 2 dobbeltværelser og et badeværelse. På 2.sal 1 dobbeltværelse samt badeværelse. Ideelt for 3-4 familier eller en større gruppe. Det er ikke noget krav at man lejer begge huse samlet, man kan naturligvis nøjes med kun at leje hovedhuset. Det ekstra hus udlejes kun sammen med hovedhuset.

