Fam. Hansen boede på Agriturismo Palazzina:
Vi var meget begejstrede for stedet. God plads overalt så børnene kunne boltre sig frit - gode lejligheder med god plads - dejligt fællesrum med fri internet - spil - fjernsyn etc.
Palazzina ligger dejlig tæt på Castelnuovo di Garfagnana hvor der er mange spæn-
dende butikker, samt marked hver torsdag formiddag, hvor man kan gøre en god handel, specielt mht. tøj, sko og alt til køkkenet.
Stefano(ejeren af Palazzina) som forøvrigt snakker udmærket engelsk, var lige-
ledes en stor hjælp med gode råd om hvad der er værd at se i Garfagnana og der er ganske meget.
Som også beskrevet på hjemmesiden, arrangerer Stefano også en ugentlig udflugt til nogle af de interessante steder i området. Vi var i Campocatino, en lille sæter-
landsby som ligger med en fantastisk udsigt udover dalen. Heroppe fik vi så vores frokost som Stefano havde medbragt. Der var salat med farro, kartoffelbrød, forskellige oste, pølser, etc. og naturligvis vin, kager, kaffe og grappa!! En dejlig dag i flot solskin.
Vi kan kun anbefale Palazzina til andre - vores børn elskede det.
Tilbage til Agriturismo Palazzina