Casale Marcello

Pool og lejlighederne
Pool og lejlighederne

På toppen af en bakke ligger det flotte hus Casale Marcello og kun et stenkast fra Cortona, som en ejendomsmægler ville have sagt det.
Ejeren af Casale Marcello er ikke gået på kompromis med noget under restaureringen af dette flotte hus, som for mange hundreder år siden var bolig for adskillige landarbejder familier. Nu er det lavet om til værelser og lejligheder og ikke mindst en restaurant og vinkælder. Kælder er måske så meget sagt, men vin er der masser af og opbevaret i den rette temperatur. Mht. afstanden til Cortona, så er der faktisk kun 15 km til denne spændende by. Men der er heller ikke langt til Siena, Arezzo og Lucignano.

 

Huset - Casale Marcello

Til værelserne og lejlighederne er der udendørs areal med borde og stole. I den flotte have finder man poolen på 14 x 7 meter hvorfra der er en fantastisk udsigt udover markerne.
Til fri afbenyttelse for alle gæsterne på stedet, er der også et større fællesrum med borde og stole.
Der er flotte liggestole ved poolen og små hyggekroge forskellige steder i haven. Der er gode cykler til fri afbenyttelse og ejeren kan arrangere organiserede ture i området. Hvis man er til golf, er der 2 forskellige golfbaner i nærheden.

 

Flotte værelser på Casale Marcello

Dobbeltværelser:

Der er 4 dobbeltværelser på Casale Marcello. Alle rummelige og møbleret med flotte gamle møbler. Der er naturligvis også et flot badeværelse med bruser.

Afhængig af årstiden, serveres der om eftermiddagen enten te/kaffe med småkager ved terrassen, eller kolde drinks ved poolen.

Ved ankomst vil man på værelset finde en lille kurv med toskanske specialiteter.

 

Vinkælder på Casale Marcello


Restaurant - vinkælder:

I den flotte restaurant serveres der traditional toskansk mad og der kan både fåes á la carte retter og forskellige menu'er.

Ejeren har ligeledes i forbindelse med restauranten, indrettet en flot vinkælder, eller nærmere et tempereret rum, udelukkende med toscanske vine i forskellige kvaliteter og prisklasser.

Ejeren kan ligeledes arrangere madlavningskurser på stedet, dette skal dog bestilles på forhånd.

På Casale Marcello udlejes der også 2 lejligheder, se nærmere her...

Toscana-Vacanze
Tulstrupvej 50A
DK - 8680 Ry
Tlf.: 86 89 14 59
E-mail: info@toscana-vacanze.dk

Betalingskort