Casa Laura
Casa Laura befinder sig i det smukke Val d'Orcia, der grænser op til det specielle landskab her, som benævnes som Crete. Casa Laura ligger godt placeret i forhold til Pienza, den maleriske lille by som har dannet kulisse for mange berømte film. Vinbyerne Montepulciano og Montalcino ligger også i nærheden og ligeså kurbyen Bagni Vignoni. På under 1 times kørsel kan man også nå Siena. Casa Laura består af 2 bygninger som i 2006 er blevet totalt gennemrestaureret. Her er ialt 5 lejligheder, alle i stueplan, og en dejlig pool på 8 x 5 meter. Fra poolen er der et flot vue mod det store bjerg i området, Monte Amiata.
Til alle lejlighederne er der et udendørs areal med borde stole etc. Mountain bikes til fri afbenyttelse. De samme ejere driver også Casa Oriana(500 meter fra Casa Laura) hvor der 1 - 2 gange om ugen kan bestilles en 3 - 4 retters aftenmenu til rimelige priser.
Lejlighed L'Edera:
Lejlighed på ca. 45 m² til 2 pers.: Indeholder køkken- opholdsrum med tv og udgang til egen terrasse. Soveværelse med dobbeltseng. Badeværelse med bruser.
Lejlighed La Cascia:
Lejlighed på ca. 48 m² til 3 pers.: Indeholder køkken- opholdsrum med sovesofa til 1 person, tv og udgang til egen terrasse. Soveværelse med dobbeltseng. Badeværelse med bruser.
Lejlighed Leccio:
Lejlighed på ca. 50 m² til 4 pers.: Indeholder køkken- opholdsrum med sovesofa til 2 personer, tv og udgang til egen terrasse. Soveværelse med dobbeltseng. Badeværelse med bruser.
Lejlighed La Cipressaia:
Lejlighed på ca. 85 m² til 6 pers.: Indeholder køkken- opholdsrum med sovesofa til 2 pers., tv og udgang til egen terrasse. 2 soveværelser med dobbeltseng. 2 badeværelser med bruser.


