Casale Marcello
På toppen af en bakke ligger det flotte hus Casale Marcello og kun et stenkast fra Cortona, som en ejendomsmægler ville have sagt det.
Ejeren af Casale Marcello er ikke gået på kompromis med noget under restaureringen af dette flotte hus, som for mange hundreder år siden var bolig for adskillige landarbejder familier. Nu er det lavet om til lejligheder og værelser og ikke mindst en restaurant og vinkælder. Kælder er måske så meget sagt, men vin er der masser af og opbevaret i den rette temperatur. Mht. afstanden til Cortona, så er der faktisk kun 15 km til denne spændende by. Men der er heller ikke langt til Siena, Arezzo og Lucignano.
Til lejlighederne og værelserne er der udendørs areal med borde og stole. I den flotte have finder man poolen på 14 x 7 meter hvorfra der er en fantastisk udsigt udover markerne.
Til fri afbenyttelse for alle gæsterne på stedet, er der også et større fællesrum med borde og stole.
Der er flotte liggestole ved poolen og små hyggekroge forskellige steder i haven. Der er gode cykler til fri afbenyttelse og ejeren kan arrangere organiserede ture i området. Hvis man er til golf, er der 2 forskellige golfbaner i nærheden.
Lejlighed Il Lago:
Lejlighed til 3 pers. på 1.sal. Indeholder køkken- opholdsrum, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng, samt badeværelse med bruser.
Lejlighed Mansarda:
Lejlighed til 4 pers. på 2.sal. Indeholder køkken- opholdsrum med sovesofa til 2 pers., soveværelse med dobbeltseng med udsigt udover dalen, samt badeværelse med bruser.
Denne lejlighed har air condition.
I haven er der overdækkede terrasser til brug for lejlighederne.
Restaurant - vinkælder:
I den flotte restaurant serveres der traditional toskansk mad og der kan både fåes á la carte retter og forskellige menu'er.
Ejeren har ligeledes i forbindelse med restauranten, indrettet en flot vinkælder, eller nærmere et tempereret rum, udelukkende med toscanske vine i forskellige kvaliteter og prisklasser.
På Casale Marcello udlejes der også 4 dobbelt værelser, se nærmere her...


