Vandretur i Toscana

Toppen af Pania delle Croce
Toppen af Pania delle Croce

I den nordligste del af Toscana har vi i det bjergrige og meget smukke Garfagnana område, fundet et dejligt Albergo, som hedder la Baita. La Baita som danner rammen om vores vandreuge i Garfagnana dalen, ligger i den skønne middelalderby Corfino.
La Baita er en lille hyggelig pension med 16 værelser og drives som et familieforetagende. Roberto styrer reservationerne og baren, ligesom han selv serverer i den lille restaurant. Hans kone Mara står i køkkenet og fremtryller de gode kulinariske egnsretter fra Garfagnana. Datteren Martina, som taler rigtig godt engelsk, hjælper til overalt og hun giver gerne gode råd om oplevelser i området.

Den dejlige gårdhave på la Baita

I løbet af ugen bevæger vi os rundt i bjergene i Garfagnana dalen, nærmere bestemt i bjergkæderne Alpi Apuane og i Appeninerne. Vi vil opleve storslåede udsigter fra bjergtoppene, bo i bjerghytte i 1200 meters højde, gå igennem et marmorbrud, besøge et marmor værksted, besøge en drypstenshule, spise på berømt slow food restaurant, gå på marked, købe ind og efterfølgende lære at lave forskellige traditionelle toscanske retter.
Vandreugen ledes af Martina, som er datteren på Albergo la Baita. På vandredagene ledsages hun af Nicola som har et stort kendskab til bjergene i området.

 

Byen Corfino - kursussted

Dag til dag program:
Dag 1:

Ankomst til Albergo la Baita i løbet af eftermiddagen. Vi kan være behjælpelig med at vejlede om transport til Albergo la Baita.

I løbet af eftermiddagen en kort byrundtur i Corfino, hvor vi lytter til stilheden i de små gader og kigger ud over den smukke Garfagnana dal, spiser en is eller bare nyder roen og udsigten.

Informationsmøde om aftenen samt aftensmad på la Baita.

 

Toppen Pania di Corfino

Dag 2:

Efter morgenmaden vil vi med en god madpakke i rygsækken drage ud for at tilbringe søndagen i den nærliggende nationalpark Orecchiella. Vandrestien starter lige udenfor Albergo la Baita og bringer os via bjerglandsbyen Campaiana op til toppen af Pania di Corfino 1.603 m. Herfra kan vi nyde udsigten til Alpi Apuane bjergene og et flot syn ned igennem Garfagnana dalen. Vi passerer det åbne landskab ved Sella di Campaiana og får samtidig også et kik på Appeniner bjergene. Ved bjerghytten Isera kan vi nyde en forfriskning og evt besøge parkens visitorcenter. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til la Baita.

Fænomenet Monte Forato

Dag 3:

Idag starter vi vores vandretur i den lille bjergby Fornovolasco. Via passet Force di Petrosciana, hvor der er en fantastisk udsigt mod Middelhavet, når vi til toppen af Monte Forato 1223 m. Monte Forato er et særpræget sted, idet der her er en kæmpe klippe med et naturskabt "hul i midten". Efter at have nydt udsigten her, starter vi vores nedstigning til Grotta del Vento, eller vindgrotten på dansk. Vi får en guided rundvisning i drypstenhulen og forklaringen på hvordan den blev opdaget.
Vi returnerer til Corfino.

 

Besøg hos slagter

Dag 4:

Efter morgenmaden kører vi på markedet i Castelnuovo di Garfagnana sammen med Roberto og Martina. Her køber vi frugt og grønsager som vi skal bruge senere på dagen. Vi besøger også den lokale slagter og smager naturligvis på de gode sager han frembringer. Frokosten indtages hos Andrea på "Il Vecchio Mulino". Andrea er kendt som en varm fortaler for slowfood bevægelsen og brug af de gode råvarer. I det lille stemningsfulde osteria, smager vi på nogle af de lokale specialiteter, som Andrea har udvalgt til os.

Slow food på Vecchio Mulino
Efter frokosten besøger vi den lille borgby Castiglione di Garfagnana, går en mindre rundtur i byen og nyder måske en expresso på torvet med den flotte udsigt ned igennem Garfagnana dalen. Om eftermiddagen skal vi i køkkenet sammen med Martina og Mara og lære at lave nogle traditionelle toscanske retter af vores indkøb på markedet om formiddagen i Castelnuovo di Garfagnana. 

Sæterlandsbyen CampocatinoDag 5:

Vores vandretur starter idag i Campocatino, som er en lille forladt sæterlandsby, der ligger umådelig smukt placeret midt i nationalparken Alpi Apuane. Turen starter på skovklædte stier og efter at træerne er "forsvundet" , kan vi se op til passet Passo della Focolaccia. På dette sted passerer vi lige igennem et marmorbrud og kan se hvordan de store blokke skæres ud af bjergene. Via passet Foce di Cardeto kommer vi ned i dalen ved Serenaia. Vi kan nå en forfriskning ved bjerghytten inden vi bliver afhentet.

MarmorbrudVores sidste stop idag er Garfagnana Innovazione - et center som fortæller om marmorens lange vej fra bjergene - forarbejdningen og hvad marmo kan bruges til. En guide på stedet viser os rundt i centret og vi kan opleve forskellige bearbejdningsformer, den moderne måde med robot, men også den traditionelle med hammer og mejsel. Vi informeres ligeledes om områdets forskellige marmorbrud og det til tider farlige og beskidte arbejde i bruddene.
Efter en lang dag i bjergene returnerer vi til Albergo la Baita.

Toppen Pania di CorfinoDag 6:

Idag starter vores 2 dages tur med overnatning i bjergene. Vi starter i Piglionico i ca. 1100 meters højde. Via passet Foce di Moscheta når vi toppen af Pania delle Croce i 1859 meters højde. Herfra kan man i godt vejr se rigtig langt. Udover de omkringliggende bjerge ses også Versilia kysten og i nord Cinque Terre. Et fantastisk sted som skal opleves. Vi skal dog ned fra toppen igen til Rifugio del Freo som ligger smukt i dalen nedenunder Pania delle Croco i ca. 1200 meters højde. Her skal vi tilbringe natten i bjergene.

 

Rifugio del Freo

Refugio del Freo ligger fantastisk flot med udsigt til forskellige toppe, bl.a. Pania delle Croce. Med en kold øl i hånden, kan man fra terrassen nyde den flotte solnedgang og det skiftende lys som er så fantastisk i bjergene. Refugio del Freo er som bjerghytter er flest, ikke med de nyeste trends indenfor boligindretning, men med masser af charme og sjæl. Her nyder vi aftensmaden sammen med andre vandre entusiaster og når man tænker på at alt maden skal "hejses" op fra dalen, er det imponerende hvad køkkenet kan frembringe.

Søen Isola Santa

Dag 7:

Efter morgenmaden i Refugio del Freo fortsætter vores vandretur i dag nedad bjerget. Via Col di Favilla når vi til søen Isola Santa. Ved søen ligger der en landsby som dateres helt tilbage til år 1260. Det er muligt at få et svalende bad i søen. Bussen bringer os tilbage til Albergo la Baita og Corfino. Vi har nu eftermiddagen fri her og kan lade op til den sidste aftenmenu på stedet. Mara og hendes hjælpere vil helt sikkert gøre lidt ekstra ud af denne aften.

Dag 8:

Efter morgenmaden er det tid til afsked med Roberto, Mara, Martina og Albergo la Baita efter en begivenhedsrig uge.

Der er også mange skilte i bjergene

Generelt om vandreturen:

Vandreturene varer fra 3-7 timer. Vi tilstræber at organisere vandringen, så alle kan gå i netop deres tempo. Der er altid 2 turledere med på vandreturene.
Har man lyst til at blive i Corfino en dag — i stedet for at vandre — er det selvfølgelig også muligt.
Vandrekort købes bedst lokalt. 2 kort i målestoksforhold 1:25.000 dækker alle turene i bjergene.

Denne tur indebærer en blanding af moderate og krævende dagsvandringer med enkelte lange opstigninger. Turene kræver ingen særlige tekniske forudsætninger, men du skal være i god form og have et generelt godt helbred. Man kan altid vælge enkelte vandredage fra.

Soveværelse på la Baita

Generelt om området:

Garfagnana egnen er nok en af Toscanas "bedst bevarede hemmeligheder". Her er ikke det samme mylder af turister, som man f.eks. ser i Firenze og Pisa.
Garfagnana er det frodigste skovområde i Toscana og ligger mellem byerne Castelnuovo og Lucca og skæres igennem af Serchiofloden. Vandreturene foregår hovedsageligt i Alpi Apuane, men også i Appenninerbjergene.
Befolkningen her er utrolig åbne overfor fremmede og gæstfriheden er stor.

Generelt om Albergo la Baita:

På Albergo la Baita er der ialt 16 værelser. Alle værelser har wc, bidet og bad og på alle værelser er der fjernsyn. Roberto, der ejer la Baita, har også en antikvitetsforretning ude ved kysten, og derfor er der på la Baita rigtig mange flotte gamle møbler, som man normalt ikke finder på et albergo. Der er ligeledes en hyggelig lille gårdhave og udendørs bar, hvor man kan slappe af med en espresso eller et glas vin. La Baita har desuden en flot restaurant med synlige bjælker og flere flotte stuer.

 

Damerne i Corfino

Byen Corfino hvor vi overnatter:

I hele Garfagnana området er der mange smukke landsbyer, der er restaureret på smukkeste vis, og i Corfino finder man mange eksempler på hvordan gamle bygninger kan restaureres med fin respekt for det gamle og autentiske. Bybilledet er kendetegnet ved smukke og velrenoverede middelalderhuse. I den lille by går livet sin rolige og vante gang og det typiske billede på ro og god tid er her torvet eller baren, hvor indbyggerne diskuterer livets store og små problemer.

 

Corfino tidlig om morgenen

Læg oveni dette, at man fra Corfino har den mest fantastiske udsigt til bjergene og ned igennem dalen mod Lucca. Corfino er samtidig en by med liv i, hvilket også bekræftes af at du stadigvæk kan finde flere forskellige butikker og restauranter rundt om i byen.

Se nærmere her for priser og afrejsedatoer

 

 

Toscana-Vacanze
Tulstrupvej 50A
DK - 8680 Ry
Tlf.: 86 89 14 59
E-mail: info@toscana-vacanze.dk

Betalingskort