Hvorfor booke feriebolig hos Toscana Vacanze

DET FÅR DU VED AT BOOKE HOS TOSCANA VACANZE

Jeres ferie - min passion

 

COVID-19 sikker ferie

  • Begrænset antal beboere pr ejendom
  • Masser af plads
  • Eget køkken, hvor man selv kan lave mad
  • Nem adgang til den fri natur
  • Kør selv ferie – I styrer selv transporten.

Det autentiske Toscana

  • Væk fra masseturisme

Ferieboliger til alle

  • alle ca 600 ferieboliger er personligt besøgt,vurderet og udvalgt af mig.

Personlig service

Ring eller skrive gerne til mig.

Carsten Møller 
Ejer af Toscana Vacanze

Om Toscana Vacanze

 

Min fascination af og kærlighed til Toscana

Jeg besøgte første gang Toscana i 1995 og blev forelsket i området. I 2000 grundlagde min svoger firmaet Toscana Vacanze, og samtidigt hermed købte han og min søster et lille feriehus i landsbyen Cerageto i det nordlige Toscana. Derfor har jeg siden da sammen med min familie besøgt Toscana og omegn mange gange, og kørt gennem det smukke italienske landskab. At holde ferie i det autentiske italienske Toscana er noget helt ubeskriveligt, som giver mange fantastiske ferieminder. Så da min svoger i 2016 besluttede sig for at sælge Toscana Vacanze slog jeg til med det samme og overtog firmaet. 

Min mission

Det er min mission at give mine gæster unikke ferieoplevelser, og derfor har vi kun autentiske ferieboliger, hvad enten man er til vingårdsferie, private villaer med pool, ferielejligheder, bed and breakfast, ferie resort eller agriturismo.
Jeg vil medvirke til at gæsterne kan få gode, spændende og afslappende ferier i skønne omgivelse - og dermed skabe et frirum og en pause fra en ofte fortravlet og stressende hverdag.

Jeg plejer at udtrykke det på følgende måde: Jeg lever af at sælge glæde og gode oplevelser

 

Salg og markedsføring

Vi opererer udelukkende via internettet og vi trykker ikke fordyrende kataloger, hvilket kommer vore kunder tilgode. 
Hos Toscana-Vacanze kan du bestille ferieboligen, men du må selv finde til Italien - men naturligvis er vi behjælpelige med gode råd, kørselsvejledninger og praktiske oplysninger.

 

Drømmen om Toscana

Det er vores mål at give vores kunder muligheden for at udleve drømmen om Toscana. Derfor har vi nogle meget forskellige huse i det autentiske Toscana, hvor man for alvor for chancen for at realisere drømmen om en Italiensk ferie – hvad enten man tager afsted som et par, en familie med små eller store børn, en større gruppe eller man som bedsteforældre gerne vil invitere børn og børnebørn med på en tur. Der er mulighed for både naturferie med bjergvandring, badeferie med egen pool, madlavningskurser hos Italienske mamas, trøffelkurser og vinsmagning, osv, osv.

 

Den gode ferie

Det er noget helt andet end charterferie og all inclusive osv. Der er en anden ro på som både børn og voksne vil nyde og værdsætte. Der er god tid til hyggelæsning i skyggen, et glas køligt hvidvin på terrassen, spil ved pool-kanten, udflugter til charmerende og fascinerende byer som fx Lucca, Siena og Cortona, vandring i bjergene, dæmningsbyggeri i små vandløb og floder... og hvad man nu ellers kunne få lyst til

 

Jeres Ferie - min passion

Som ejer af firmaet er det min fornemste opgave at rådgive og guide alle kunder i deres valg af netop det hus og det område, der passer til deres feriedrømme. Billeder og ord på en hjemmeside siger meget, men via min vejledning og rådgivning lægger jeg vægt på at give den der ekstra lille tryghed og sikkerhed for, at man vælger rigtigt og gør sig de rigtige overvejelser. Jeg har personligt besøgt og besigtiget alle husene og lejlighederne. Jeg kender ejerne og ved derfor, hvordan det vil være at bo i de enkelte huse.

Toscana- Vacanze har CVR NR.: 38050885

 

Tilbage til forsiden