Ferieboliger i Toscana

Om Toscana Vacanze

Toscana-Vacanze
Toscana Vacanze er et 100% dansk-ejet rejsebureau, der blev grundlagt for 20 år siden. Firmaet har siden starten fokuseret på at udleje ferieboliger i det skønne Toscana – og vi har i dag ca. 600 huse/lejligheder i vort program, og heldigvis rigtig mange tilfredse kunder, der ofte kommer tilbage til os år efter år.

Vi opererer udelukkende via internettet og vi trykker ikke fordyrende kataloger, hvilket kommer vore kunder tilgode. 
Hos Toscana-Vacanze kan du bestille ferieboligen, men du må selv finde til Italien - men naturligvis er vi behjælpelige med 
gode råd, kørselsvejledninger og praktiske oplysninger.

Drømmen om Toscana
Det er vores mål at give vores kunder muligheden for at udleve drømmen om Toscana. Derfor har vi nogle meget forskellige huse i det autentiske Toscana, hvor man for alvor for chancen for at realisere drømmen om en Italiensk ferie – hvad enten man tager afsted som et par, en familie med små eller store børn, en større gruppe eller man som bedsteforældre gerne vil invitere børn og børnebørn med på en tur. Der er mulighed for både naturferie med bjergvandring, badeferie med egen pool, madlavningskurser hos Italienske mamas, trøffelkurser og vinsmagning, osv, osv.

Den gode ferie
Det er noget helt andet end charterferie og all inclusive osv. Der er en anden ro på som både børn og voksne vil nyde og værdsætte. Der er god tid til hyggelæsning i skyggen, et glas køligt hvidvin på terrassen, spil ved pool-kanten, udflugter til charmerende og fascinerende byer som fx Lucca, Siena og Cortona, vandring i bjergene, dæmningsbyggeri i små vandløb og floder... og hvad man nu ellers kunne få lyst til

Jeres Ferie - min passion
Som ejer af firmaet er det min fornemste opgave at rådgive og guide alle kunder i deres valg af netop det hus og det område, der passer til deres feriedrømme. Billeder og ord på en hjemmeside siger meget, men via min vejledning og rådgivning lægger jeg vægt på at give den der ekstra lille tryghed og sikkerhed for, at man vælger rigtigt og gør sig de rigtige overvejelser. Jeg har personligt besøgt og besigtiget alle husene og lejlighederne. Jeg kender ejerne og ved derfor, hvordan det vil være at bo i de enkelte huse.

Toscana- Vacanze har CVR NR.: 38050885