Italienske drinks | book din næste feriebolig her nu
drinks fra italien

DRINKS

og drikkevarer fra Italien

Italien har skabt nogle af de mest populære drikkevarer, der nydes over hele verden i dag. Fra lokalt producerede vine og bitre likører til landets karakteristiske kaffekultur, Der er derfor meget at lære om italienske drikkevarer.

Så her er en oversigt over de mest berømte italienske drikke, du kan prøve, uanset om du planlægger en tur til Italien eller har lyst til noget af dolce vita derhjemme.

Nogle af dem kender du måske i forvejen; nogle har du nydt på dine ferier i Italien; nogle har du nydt uden at vide, de oprindeligt kommer fra Italen - og endelig er der måske nogle, du aldrig har hørt om før.

Under alle omstændigheder håber jeg, du kan blive inspireret, så  fortællingerne om de forskelige drikke kan lyse op i hverdagen og sprede lidt glæde

 

 

 

RØDVIN

R'DVIN FRA ITALIEN

 

Vin og især rødvin er en af de mest populære italienske drikkevarer. Både produktion og forbrug af vin spiller en vigtig rolle i italiensk historie og kultur.

Udbuddet af rødvin er meget stort i Italien. Så det kan være svært for ikke at sige umuligt at kende dem alle.  Men her er et lille udvalg af nogle, der er værd at prøve:

  • Barolo - fra Piemonte-regionen i Italien er en fyldig rødvin med et alkoholniveau i den højere ende (så vær forsigtig).
  • Barbaresco - også fra Piemonte-regionen er lavet med nebbiolo-druer og er et godt alternativ til Barolo.
  • Chianti - er et af de største vinområder. Rødvinene herfra er alle næsten udelukkende baseret på Sangiovese druen. De fås i mange kvalitetsniveauer og ditto pris.
  • Super Toscanere  - fra området omkring byen Bolgheri. Disse vine er blandt de dyreste i Italien
  • Primitivo - en mindre kendt, lidt sødere rødvin fra Italiens Puglia-region.

 

 

 

HVIDVIN

HVIDVIN FRA ITALIEN

 

Hvidvinene fra Italien er generelt mindre kendt end rødvinene. Men her er eksempler på nogle, der kan anbefales

  • Pinot Grigio - disse vine har navn efter druen, de er lavet på. Den dyrkes mange steder rundt om i verden og vinen varierer meget afhængig af området. Den italienske udgave er kendt som værende lys, let og tør.
  • Soave - fra Veneto-regionen, nær Verona, Soave er en tør hvidvin, der udtales "svah-vay".
  • Vernaccia di San Gimignano – kommer fra området rundt om den berømte by. Optegnelser viser, at den har været produceret siden 1286

 

 

 

 

PROSECCO

DRINKS

 

Prosecco er en mousserende hvidvin fra Norditalien, der er meget populær både i Italien og over det meste af verden.

Den populære DOC-vin stammer fra Italiens Veneto og Friuli Venzia Giulia-regioner. De bedste Prosecco vine – DOCG klassifikationen – stammer fra vinmarkerne mellem byerne Conegliano og Valdobbiadene i Veneto. Denne region kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2019 takket være vinens historiske betydning.

Både DOC og DOCG vinene skal bestå af min 85% Glera-druen,  og fremstilles ved hjælp af 'Charmat-metoden' (eller tankmetoden), hvor den anden gæring sker i tanke. Dette er de vigtigste faktorer, der adskiller italiensk Prosecco fra fransk Champagne.

Med sine delikate bobler og subtile frugtagtige og blomsteragtige noter kan Prosecco nydes alene, sammen med mad eller blandet med spiritus og andre drikkevarer for at skabe flere populære italienske cocktails, herunder Aperol Spritz og Bellini

 

 

 

CAMPARI OG CAMPARI SODA

CAMPARI

 

Campari er en bitter likør skabt i 1860 af Gaspare Campari i  byen Novara.

162 år senere er Campari stadig en af de mest populære aperitiffer (drikkevarer før middagen) i Italien og en af de mest kendte Italienske likører over hele verden.

Den karakteristiske mørkerøde likør er lavet af blanding af urter og frugt med alkohol og vand – den nøjagtige opskrift er stadig en tæt bevogtet hemmelighed! Den har en stærk bittersød smag med noter af kirsebær, appelsin, nelliker og kanel.

Campari Soda er en af de enkleste og  samtidiigt mest populære italienske cocktails. Campari Soda fremstilles ved at blande Campari likør med danskvand. Italienerne nyder oftest den bitre, men forfriskende aperitif  før et måltid

 

 

 

 

APEROL SPRITZ

APEROL SPRITZ

 

Aperol er en anden klassisk italiensk bitter likør, ofte beskrevet som den mindre alkoholiske lillebror til Campari.

Den er også lavet af en blanding af forskellige råvarer, herunder appelsin og rabarber.

På trods af at den stammer fra 1919 og længe har været en kendt italiensk aperitif, har Aperol først fået udbredelse  over hele verden i de senere år takket være den meget populære Aperol Spritz

Med den flotte orange farve og aromatiske citrusagtige smag er Aperol Spritz blevet en af de mest populære italienske cocktails.

Du kan lave den selv derhjemme. Opskriften er nem – og kan huskes på formlen 3-2-1

Her opskriften:
Fyld et glas halvt op med isterninger.

Læg et par appelsinskiver (økologiske) i og tilføj så følgende:

  • 3 dele Prosecco
  • 2 dele Aperol
  • 1 del Danskvand

 

 

 

BELLINI

BELLINI

 

Bellni - Endnu en forfriskende cocktail basseret på Prosecco.

Bellini er en sød og frugtagtig drink bestående af kun to ingredienser; Prosecco og kold mos lavet af ferskner

Bellini  blev ”opfundet” i det nordlige Italien på den nu berømte Harrys Bar i Venedig, hvor grundlægger Giuseppe Cipriani første gang serverede denne lækre cocktail i
1930'erne

 

 

 

NEGRONI

NEGRONI

 

En Negroni er en cocktail, lavet af en del gin, en del vermouth rosso (rød, semi-sød) og en del Campari, garneret med en skive appelsin.

Negroni blev skabt på Caffe Casoni i Firenze i 1919. Historien fortæller at en Grev Camillo Negroni ofte frekventerede cafeen sammen med sine venner for at drikke et glas vermouth. En aften bad han bartenderen Fosco Scarselli om at komme lidt gin i vermouth’en i stedet for danskvand. Det gjorde bartenderen samtidigt med at han tilføjede en appelsinskive.

En ny drink var født.

Det lyder måske næsten lidt beskæmmende. Men på trods af at vi efterhånden er erfarne Italiens-rejsende, opdagede min kone og jeg faktisk først denne drink i sommeren  2022, da vi var på ferie på øen Giglio i Toscana.

Men det var til gengæld en dejlig opdagelse!

 

 

 

AMARETTO

AMARETTO

 

Amaretto er en sød likør med mandelsmag, der afhængigt af mærket er lavet af abrikoskerner, ferskensten eller mandler.

Amaretto kan nydes alene, eller i adskillige cocktails, tilsættes til kaffe eller varm chokolade og som ingrediens i den populære italienske dessert tiramisu.

Det er en af de få italienske drikkevarer, der bruges både som aperitif før en middag og som digestif (til af fremme fordøjelsen) efter middagen.

 

 

 

LIMONCELLO

LIMONCELLO

 

Limoncello er en likør med en kraftig smag. Den er lavet af citronskal, alkohol, vand og sukker.

Limoncello'en med den søde og citrusagtige smag stammer fra Napoli-bugten og den smukke Amalfikyst og beskrives bedst som italiensk sommer i et glas.

Den populære italienske citrondrink serveres afkølet som en drink efter middagen.(digestif)

Jeg fik sidst en Limoncella på en åben bar på et lille torv i ”hovedstaden” på Sicilien, Palermo. Min kone og jeg havde siddet og spist en fremragende middag på en lille ydmyg fortovsretaurant i en af Palermos små sidegader.

Efter middagen gik vi op på det nærliggende torv, hvor der var liv og glade dage. Og det var her, vi fik en fantastisk Limoncella.

Den smagte himmelsk!

 

 

 

KAFFE

ITALIENSK KAFFE

 

Kaffe er en meget stor del af  italiensk ”drikkekultur”. At starte dagen med en kop kaffe og kager i en charmerende lokal cafe er et must, mens du er i Italien.

Hvis du bestille ”un caffe, per favore” på en italiensk cafe får du en espresso. Den indtages som regel stående ved baren i cafeen.

Cappuccino er den mest populære kaffe med mælk i Italien. En cappuccino er et enkelt espresso shot serveret med varm mælk og toppet med skummetmælk og et strejf af kakaopulver.

Det er vigtigt at bemærke, at kaffe med mælk i italiensk kaffekultur kun skal drikkes om morgenen. Hvis du vil drikke kaffe som en italiener, skal du ikke bestille en cappuccino eller latte efter frokost.

Du kan læse mere om den italienske kaffekultur her

 

 

 

GRAPPA

GRAPPA

 

Grappa er en brændevin, der fremstilles ved at destillere ”pomace” , der er en blanding af de druefrø, stilke og stængle, der er tilbage fra processen med at lave vinen..

Grappa-produktion har altid medført nul affald og er et perfekt eksempel på en cirkulær økonomi. Gappa indeholder fra 37,5 til 60 procent alkohol!

En grappa har ofte navn efter det område den kommer fra, eller den vin den er lavet på resterne af.

Det er en drink der deler vandene. Nogle mener det smager forfærdeligt, andre – herunder mig – synes at et godt glas grappa er den perfekte afslutning på en god middag på en hyggelig italiensk restaurant.

Som digestif siges den ifølge italienerne at hjælpe på fordøjelsen. Jeg synes bare den smager godt!

 

 

 

NYD DIN DRINK I ITALIEN

TOSCANA

 

Italienske drinks nydes bedst i Italien.

Har du det også sådan, kan du nemt booke en af mine fantastiske feieboliger i Toscana

Se alle de smukke ferieboliger

KATEGORIER

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt mig gerne for yderligere info på  

Mail:        info@toscana-vacanze.dk
Telefon:    2060 8282

Venlig hilsen 
Carsten Møller 
Ejer, Toscana Vacanze 


Jeres rejse - min passion.

CASRSTEN MØLLER