spaghetti carbonara | book din næste feriebolig her nu
spaghetdti carbonara

SPAGHETTI CARBONARA

Smag på det autentiske Toscana

 

Jeg vil tro, at du - som de fleste andre der har været på ferie i Italien - på et eller andet tidspunkt i løbet af ferien har spist Spaghetti Carbonara.

Hvis ikke - har du en oplevelse til gode. Spaghetti Carbonara er nok en af de mest kendte og elskede pasteretter både blandt italienere og turister - og det er også en af mine livretter.

På en af mine ture til Toscana besøgte jeg Enzo & Celia i Lucca. De ejer Villa Benabbio - der en af de villaer, jeg lejer ud. Og Enzo havde lavet lige præcis Spaghetti Carbonara til aftensmaden, som han serverede sammen med en god lokal flaske vin. Uhm...!!!

Jeg bad ham fortælle lidt mere om denne klassiske ret. Og her er hvad han skrev til mig
 
Kære Carsten,

Navnet ”Carbonara” stammer fra ”carbone”, der på italiensk betyder kul og trækul. I Rom, hvor retten stammer fra, var “carbonary” (på moderne italiensk siger vi ”carbonai”) de folk, der fremstillede trækul – og ifølge de gamle romerske legender skabte de retten.

Andre mener at retten henviser til ”Carbonari”, der var en hemmelig politisk bevægelse, der var aktiv i 1800-tallet under kampen for det foreningen af Italien i 1861. Retten skulle ifølge disse historier være skabt til ære for Carbonari

Ippolito Cavalcanti nævner i sin klassiske kogebog, at ideen med at tilføje rå æg og ost til spaghetti stammer fra opskrifter fra Napoli-egnen, men han nævner ikke navnet Carbonara.

Den vigtigste ingrediens i retten er Guanciale (bacon af svinekæber), der er et typisk produkt fra Lazio (den region af italien , hvor Rom ligger)

Når en indfødt romer laver retten er der en pedantisk regel om netop Guanciale i stedet for pancetta (bacon) – og ingen løg eller olivenolie, men udelukkende det fedt, der kommer fra stegningen af Guancialen.

Da du besøgte os, brugte jeg også Guanciale, men fordi jeg nu bor i Toscana brugte jeg også løg og oliven olie til at stege den. 



Opskrift
Her er Enzo's opskrift

Opskrift til 4 personer
- 320 gr pasta – spaghetti
- 4 store æggeblommer + 1 æggehvide
- 50 gr. parmasan ost
- 50  gr. guanciale
- 1 løg
- 2-3  spiseske god ekstra jomfru olivenolie
 -Peber
 
Sådan gør du
- Kog pastaen. Brug 1 l vand pr 100 gram pasta - og tilsæt rigeligt med salt. 
- Skær guanciale og løg i tern og steg begge på en pande i olivenolien 
- Pisk æggene sammen i en skål og rør osten i
- OBS: brug under ingen omstændigheder fløde i denne ret!!!
- Hæld vandet fra pastaen uden at dræne den fuldstændig
- Gem lidt af pastavandet til at jævne med
- Hæld pastaen over i en skål
- Hæld straks æggemassen over medens du rører rundt
- Hæld den varme olie, bacon og løg over
- Rør til den cremede sovs er godt  fordelt.
- Jævn eventuelt med vand fra pastaen til det får den rette konsistens
- Server straks. Drys retten med parmasanost og friskkværnet peber.


Mine kommentarer

Guanciale
Man kan godt finde Guanciale i Danmark. Men hvis du ikke kan få fat i det, kan et stykke bacon bruges (dog ikke de skiveskårede, der ligger i supermarkedernes kølediske)

Kogning af spaghetti
HUSK: Kom kun salt i vandet - ingen olie!

Jævning
Min egen erfaring omkring vandet til jævning er, at der skal en god deciliter til. Enzo skriver i sin opskrift 1-2 spiseskefulde. Men jeg bruger mere. Pasta fortsætter nemlig med at suge vand - også når det er kommet op af gryden. Så derfor skal der bruges en del til jævning, for at den færdige ret ikke bliver for tør.

PS
Husk at købe noget rigtig god pasta, f.eks. af mærket Rummo. Tro mig - det gør bare en verden til forskel.

Rigtig god fornøjelse

 

 

 

NYD DIN SPAGHETTI CARBONARA I ITALIEN

aREZZO

Spaghetti carbonara smager godt i Danmark - men det er nu bedst, når man får  det serveret på en lille hyggelig resturant i Toscvana

Har du det også sådan, kan du nemt booke en af mine fantastiske feieboliger i Toscana

Se alle de smukke ferieboliger

KATEGORIER

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt mig gerne for yderligere info på  

Mail:        info@toscana-vacanze.dk
Telefon:    2060 8282

Venlig hilsen 
Carsten Møller 
Ejer, Toscana Vacanze 


Jeres rejse - min passion.

CASRSTEN MØLLER