Leonardo da Vinci - et multigeni. Book din ferie her. Ferie i Italien

Leonardo da Vinci

- et multigeni

Toscana er på mange måder den vestlige europæiske civilisations vugge.

Via handlen med både den det nære og fjerne Østen blev der skabt nogle rige handelshuse, der var med til at skabe en velstand  i og magt i samfundet top, der bl.a. resulterede i en rivende udvikling inden for kunst og kultur.

Der er mange fremragende kunstnere der burde nævnes i den forbindelse, men en af de mest fremtrædende personer i denne periode var multigeniet Leonardo da Vinci, der levede i perioden 1452-1519.

Slår man ham op på Wikipidia skriver de følgende om ham

Leonardo di ser Piero da Vinci var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter. Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni. Mindre kendt er det, at han også var en dygtig musiker, sanger og lyrespille.

Han kunne med andre ord lidt af hvert!

Han blev født ca 3 km fra en lille landsby Vinci lidt uden for Firenze på sydlige skråninger af det grønne Monte Albano i et område dækket af  vinmarker og olivenlunde. Da han bvlev 17 år flyttede han ind til Firenze. I 1469 blev han lærling hos datidens største kunster Andrea del Verrochio, der fik stor indflydelse på Leonardos udvikling. Han blev i 1472 optaget i Sankt Luca Laug som maler. I de efterfølgende år i Firenze udførte han bl.a. opgaver for Medicierne, byens ledende familier.

Gennem hele sit liv rejste han rundt på den italienske halvø og udførte opgaver for de lokale statsoverhoveder i Firenze, Rom, Milano, der på den måde finansierede hans levevej. Dette var ganske normalt for kunstnere på den tid således at rejse rundt til de forskellige bystater for på den måde at tilbyde sine tjenester.

I 1515 erobrede den franske Kong Franz I Milano, og Leonardo gik i kongens tjeneste. Han fik et stort beløb til underhold og blev en nær ven af kongen.  1519 døde han i Cloux i Frankrig – 67 år gammel.

 

Leonardo da Vince som maler
På Leonardos tid var malerier oftest et fælles arbejde, hvor mesteren malede de vigtigste figurer og assistenter og lærlinge resten på basis af skitser og instruktioner fra mesteren.

Derfor er det en hel videnskab i sig selv at finde ud af hvilke malerier Leonardo selv selv for, og hvilke der blev malet af ham sammen med andre.

Et af de mest kendte malerier fra Leonardos hånd er Den sidste nadver (1495-1498). Det er da også et virkeligt mesterværk, der sandsynligvis er blevet kendt i brede kredse, da det spiller en central rolle i den amerikanske forfatter Dan Browns bog: Da Vinci mysteriet – senere filmen af samme navn.

Men hans mest kendte maleri er uden for en hvert tvivl Mona Lisa (1503-1506). Det bliver af mange eksperter anerkendt som arketypen på et mesterværk fra den italienske renæssance. Det er angiveligt et portræt af en ung adelskvinde Lisa del Ciocondo.

Maleriet er i dag ejet af den franske stat og udstilles permanent i Louvre. Det er vurderet til at have en værdi på ca. $ mio 800  Vil du læse mere om hvorfor maleriet anses for så specielt, kan du læse mere her. 

 

Men som nævnt tidligere var Leonardo ikke kun en dygtig maler, han var et multigeni, der markerede sig inden for en række andre området

Ingeniørvidenskab

Mange af Leonardo da Vincis håndskvrevne dokumenter samt tegninger er blevet bevarede. Og her kan man se, at han lavede udkast til  svævefly, helipkoptere, faldskærme, dykkerdragter, kraner, gearkasser og mange forskellige slags våben til krigsførelse.

Hans kreationer var udformet, så de kunne gøre gavn og på samme tid appellere til hans mæcener: De krigsførende hertuger og konger i det sene 15. i det tidlige 16. århundredes Frankrig og Italien.

Matematik

Frem til renæssancen havde alle malerier være todimensionelle, dvs. man kunne ikke se dybden i deres motiver.

Det ændrede sig i løbet af renæssancen, og Leonardo brugte matematikken til lineærperspektivet – parallelle linjer, horisontlinjen og forsvindingspunktet  - for at skabe en illusion af dybde på en plan overflade.

Leonardo da Vincis maleri 'Den Sidste Nadver' er et smukt eksempel på brug af det lineære perspektiv, som er klart fremhævet med rummets linjer og forsvindingspunktet bag Jesus' hoved.

Han arbejdede også efter principperne om det gyldne snit, der er en matematisk beregning af, hvor på lærredet  den centrale dele af billede bør placeres for at skabe ro og harmoni i billedet. Det ses f.eks.megt tydeligt i han maleri af Mona Lisa.

Optiske illusioner

Leonardo da Vinci var med til at udvikle begrebet moti mentali – der betyder, at det er en portrætmalers mål at afbilde modellens indre tanker og ikke blot den ydre fremtoning.

Derfor skabte han ”tvetydige” ansigtsudtryk med et konstant foranderlige udtryk.

Det ses bl.a. i maleriet af Mona Lisa, hvor eksperter i århundrede har diskutere om modelle, Lisa del Ciocondo smiler eller ej

Leonardo da Vinci museer

Der forskellige museer, hvor man som besøgende kan få mere viden om dette multigeni

  • Man kan besøge hans fødehjem i Anchiano uden for Vinci. Læs mere her
  • I Leonardos fødeby, landsbyen Vinci er der et museum Læs mere her.
  • Museet Galleria degli Uffizi i Firenze i værelse nr 15. Læs mede her.
    • Her vises nogle af han tidlige malerier

 

Hvis du vil se det berømte maleri af Mona Lisa, så er du nødt til at tage til Louvre i Paris.

Retur til forsiden. Klik her