Familieferie i Toscana: ferie i Italien med børn og pool

 

FAMILIEFERIE I TOSCANA

ferie i Italien med børn  - og plads til voksne

De fleste børnefamilier kender balancen: Børnene vil bade, lege frit og have uforstyrret tid, mens de voksne søger ro, veltillavet mad og oplevelsen af det autentiske Italien. På mange ferier ender man med at gå på kompromis med det ene for at få det andet.

Toscana er et af de få steder, hvor begge ønsker kan opfyldes side om side. Det skyldes ikke, at regionen er tilrettelagt som et stort forlystelsesland, men at den tilbyder en helt anden form for overskuelighed og mental aflastning end traditionelle ferieresorts. Her er ingen faste buffettider, ingen vækkeure for at nå morgenmaden og ingen kamp om liggestolene ved en støjende pool. I stedet får I jeres egen base, hvor morgenduggen letter over vinmarkerne, og mokkakanden simrer på komfuret, mens børnene kan løbe direkte ud i haven. Afstandene til historiske byer, strande og naturoplevelser er samtidig så overskuelige, at udflugterne aldrig behøver at dræne dagens overskud.

Mange af de familier, jeg har rådgivet gennem årene, opdager hurtigt en vigtig sandhed: Det er ferieboligen, der ender med at blive selve feriens midtpunkt. Som familien Jensen skrev efter en sommer med børn, svigerbørn og børnebørn:

”Vi havde lejet to biler og var en tur i Lucca, Pisa og Firenze. Men vores børnebørn ville faktisk gerne bare være ved huset og lege i poolen og hygge med vi andre.”

Det er netop denne frihed til at sænke tempoet og være til stede, en vellykket familieferie i Toscana handler om.

 

AUTENCITET I HISTORISKE MURE

... sådan udvælger jeg ferieboliger til børnefamilier

feriebolig i Toscana med pool

Begrebet autenticitet bruges ofte i flæng, men for mig har det en helt konkret betydning.

De boliger, jeg udvælger, er typisk klassiske stenhuse og landejendomme med rødder mange hundrede år tilbage i tiden. De er restaureret med dyb respekt for den toscanske byggetradition: De tykke naturstensmure, de synlige bjælkelofter af kastanjetræ og de håndstrøgne terrakottagulve er bevaret, så husenes sjæl og historie lever videre. Samtidig er de nænsomt tilpasset nutidens krav til en velfungerende familieferie – med tidssvarende badeværelser, gode senge, moderne køleskabe og velfungerende køkkener.

Men autenticitet handler i lige så høj grad om den oplevelse, I får som gæster. Det handler om muligheden for at opleve det ægte toscanske hverdagsliv på tætteste hold: at hente friskbagt brød hos den lille lokale købmand, mærke duften af rosmarin og vild mynte i haven, hente solmodne tomater direkte i køkkenhaven og opleve værter, der tager imod jer med oprigtig varme.

Når jeg overvejer en ny ejendom, stiller jeg altid mig selv det samme enkle spørgsmål: Ville jeg selv tage min egen familie med hertil?

Læs mere om hvordan jeg udvælger ferieboliger via dette link: Udvælgelse af boliger

 

 

VILLA, AGRITURISMO ELLER FERIELEJLIGHED PÅ EN LANDEJENDOM?

Agriturismo i Toscana

Agriturismo

Klassisk italiensk landbrugs- eller vingård i aktiv drift, hvor ferieboligerne indgår som en naturlig del af gården. Her oplever I det italienske landliv på tætteste hold: Værterne producerer typisk deres egen vin, olivenolie eller honning, og ofte er der adgang til en frodig køkkenhave med solmodne tomater og krydderurter. Poolen deles med gårdens øvrige gæster, og flere steder kan man bestille aftensmad tilberedt af gårdens egne råvarer eller lære at lave frisk pasta i familiens køkken.

Se alle agriturismi

Privat villa med pool i Toscana

Privat villa

Her lejer I hele ejendommen for jer selv. Haven, terrassen og poolen tilhører udelukkende jeres familie. Børnene kan plaske og lege uden hensyn til andre gæster, og I kan nyde aftenerne på terrassen i fuldstændig uforstyrrethed. Det er det naturlige valg for den store familie eller for tre generationer, der søger privatliv.

Se alle villaer

Ferielejlighed med pool i Toscana

Ferielejlighed

Historiske landejendomme opdelt i selvstændige ferielejligheder med fælles swimmingpool og have. For mange børnefamilier er dette en stor fordel, fordi børnene lynhurtigt finder kammerater ved vandet.

Familien Sørensen skrev efter et ophold: ”Det, der gjorde ugen særlig, var, at der var andre danske familier med børn, som vores pige kunne lege godt med.” Man har sin egen private lejlighed med eget køkken, men deler udendørsfaciliteterne med et overskueligt antal andre familier.

Se alle ferielejligheder

Det spørgsmål flytter blikket fra glittede vidvinkelbilleder til familiens faktiske hverdag. Er poolområdet trygt og overskueligt, så forældre og bedsteforældre kan slappe af med en bog? Er der god, naturlig skygge på spisepladsen midt på dagen? Er køkkenet udstyret, så man reelt kan tilberede aftensmad af de råvarer, man henter hos den lokale slagter? Og er værterne mennesker, man trygt kan betro sin ferie?

Alle boliger i mit udvalg er personligt besøgt af mig eller af mine faste italienske samarbejdspartnere, og vi kender ejerne ansigt til ansigt. Værtskabet er mindst lige så vigtigt som husets mure. Det er de lokale værter, der byder jer velkommen, træder til med praktisk hjælp undervejs, og som ofte byder på gårdens egen olivenolie eller tænder op i ejendommens gamle brændefyrede pizzaovn.

Mit princip er enkelt: Hvis jeg er i tvivl om et steds kvalitet, tryghed eller drift, tager jeg det ikke ind. Næsten alle mine boliger er velegnede til børnefamilier – og hvis der er et sted med stejle trapper eller niveauforskelle, der ikke passer til små børn, fortæller jeg det åbent.

 

 

TRE STEDER, DER VISER FORSKELLEN

Borgo la Casina

Borgo la Casina – når tre generationer eller hele slægten samles:

To gennemrenoverede stenhuse på en økologisk gård mellem Siena og Arezzo med plads til op til 20 personer fordelt på ni soveværelser og otte badeværelser. Opdelingen i to huse gør det muligt for bedsteforældre at trække sig tilbage i fred og ro, mens børnefamilierne fylder det andet hus. Poolen er indhegnet, 0,8–1,5 meter dyb og placeret øverst på grunden med udsigt over bakkerne. En familie på 13 personer gav i 2026 poolområdet ”10 ud af 10 med masser af plads til boldspil og leg i vandet”, men bemærkede også ærligt, at værelserne i huset nær poolen blev meget varme på de hedeste sommerdage.

Se Borgo la Casina

Se lignende store villaer

Borgo val di Chio

Borgo val di Chio – når flere familier rejser sammen

En restaureret middelalderlandsby i 400 meters højde med udsigt over dalen mod Castiglion Fiorentino. Ejendommen rummer seks selvstændige ferielejligheder til 2–6 personer. Det gør det muligt for to eller tre familier at holde ferie sammen og samtidig bevare hver sin hoveddør, sit eget køkken og sin egen terrasse. Alle boliger har velfungerende aircondition, hvilket gør en stor forskel i juli og august. Ejerfamilien Buccelletti producerer økologisk vin og olivenolie, og der kan arrangeres madlavningskurser eller privat kok på terrassen. Poolen deles med de øvrige ferielejligheder, og der er 7 km til nærmeste større indkøb.

Se Borgo val di Chio

Agriturismo Valli

Agriturismo Valli – det autentiske landsbyliv lige uden for havelågen:

Et hovedhus og to mindre lejligheder højt beliggende på et klippefremspring i Garfagnana-bjergene. Herfra går man ad en gammel sti direkte ind til den lille fæstningsby Castiglione di Garfagnana med bager, købmand og trattoriaer. Jeg boede her selv med min familie i sommeren 2010; det, jeg husker bedst, var friheden ved at kunne spise aftensmad i byen og spadsere hjem under stjernerne uden at skulle køre bil. Familien Lindeskov skrev efter sit tredje besøg: ”Vi havde fire mindre børn med fordelt på to familier – det var super.” Boligerne er enkle og uden opvaskemaskine, men værtinden Giuliana skaber en helt særlig, nærværende atmosfære.

Se Agriturismo Valli

 

 

HVOR, HVORDAN OG HVORNÅR I TOSCANA?

tilpasset børnenes alder

Hvor I med fordel kan slå jer ned, afhænger i høj grad af børnenes alder. Har I børn i flere aldersgrupper, anbefaler jeg altid at vælge ferieboligen efter de mindstes behov og udflugterne efter de ældstes.

Med baby og småbørn (0–4 år):
Her handler ferien om basens tryghed frem for lange køreture. Vælg en bolig i stueplan med direkte udgang til en plan græsplæne, en overskuelig pool og god naturlig skygge. Området omkring Lucca eller de bløde bakker i Chianti er velegnede, fordi afstandene er korte, vejene gode og landskabet roligt. Familien Molsted skrev efter et ophold med sin datter på ni måneder: ”Det fungerede rigtig godt. Fint med græs at lege på.”

Med skolebørn (5–12 år):
I denne alder åbner Toscana sig for alvor. Lucca med sin fire kilometer lange, brede renæssancemur er bilfri og skabt til lejede cykler og familiehygge. Tårnene i San Gimignano, Pinocchio-parken i Collodi eller en udflugtsdag til et vandland giver gode afbræk fra dagene ved huset.

Med teenagere (13+ år):
Større børn trives med selvstændighed og aktiviteter. I Garfagnana-bjergene nord for Lucca kan man prøve canyoning, klatring og rafting i floderne. Ønsker familien strandliv og aftensurren i gaderne, er kysten ved Versilia et stærkt valg. Peter Larsen, der rejste med to teenagepiger, fremhævede placeringen: ”1 – 1½ time til det meste.”

Med tre generationer:
Når bedsteforældre, børn og børnebørn rejser sammen, kræver det værelser med egne badeværelser, store overdækkede terrasser til fælles måltider og små kroge i haven, hvor man kan trække sig tilbage i fred. Som en familie på 10 formulerede det: ”Huset var et sted, hvor vi alle kunne være sammen uden hele tiden at skulle være sammen.”

En realistisk uge med børn – og det bedste rejsetidspunkt
Mit vigtigste råd til børnefamilier er at nå mindre, end I umiddelbart planlægger.

En god uge i Toscana består typisk af to til tre hele dage hjemme ved huset med badning, leg og en tur til den lokale bager, én dagsudflugt til en historisk by, en naturoplevelse og en uformel, lang frokost på et lokalt trattoria. Toscana fungerer bedst, når man giver sig tid til at mærke stemningen.

Hvornår skal I rejse?
Juni og september er de mest behagelige måneder for børnefamilier. Varmen er mild, der er færre mennesker ved seværdighederne, og priserne er lavere end i højsæsonen. Kan I kun rejse i juli eller august, så vælg en bolig i bjergrigt terræn, et stenhus med tykke mure eller en feriebolig og eventuelt med velfungerende aircondition.

 

 

 

GODT AT VIDE, FØR I BOOKER

 

 

Sommerhus-princippet: At leje en privat feriebolig eller ferielejlighed i Toscana svarer til at leje et sommerhus i Danmark. Det betyder, at rengøring undervejs og daglige håndklædeskift ikke er inkluderet ved almindelige ugeophold, medmindre det er aftalt særskilt. Til gengæld er slutrengøring, sengelinned og forbrug som hovedregel medregnet.

Afstande på landet: Mange af de mest fredfyldte ejendomme ligger tilbagetrukket i bakkerne for enden af mindre grusveje. Det giver fantastisk ro og udsigt, men kræver typisk 10–20 minutters kørsel til større supermarkeder. Jeg oplyser altid de præcise afstande på forhånd, så der ikke opstår overraskelser.

Bil er nødvendig: For at få det fulde udbytte af en ferie i Toscana er bil en nødvendighed. Mange familier kører selv fra Danmark med en overnatning undervejs, mens andre flyver til Pisa, Firenze eller Bologna og lejer en bil i lufthavnen.

 

 

 

 

FAQ - DET VI OFTEST BLIVER SPURGT OM

Gennem årene er der nogle spørgsmål, der går igen. Om pool-sikkerhed med småbørn. Om lejebil. Om hvornår man skal rejse. Om hvad børn egentlig spiser dernede. Vi har samlet dem her – med de svar, vi ville give, hvis du ringede til os i dag.

Hvad er det bedste område i Toscana for en familie med børn?

Det afhænger af børnenes alder og familiens rytme. Med småbørn under seks år anbefaler vi typisk Chianti-regionen eller området omkring Lucca – roligt, grønt og med korte afstande. Med skolebørn åbner hele regionen sig, og her er Lucca-området stadig et stærkt valg, fordi byen selv er bilfri og let at udforske, mens der er god adgang til kyst, natur og parker inden for en times kørsel. Familier med teenagere, der vil have mere tempo og strand, trives godt langs Versilia-kysten eller ved Etrurian Coast mod syd. Læs mere her: Området omkring Lucca


Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Toscana med børn?

Juni og september er de måneder, vi oftest anbefaler. Temperaturen er behagelig, der er markant færre turister ved de populære seværdigheder, og priserne er lavere end i højsæsonen. Rejser I i juli eller august, er kysten generelt lettere at håndtere end indlandet – brisen fra havet gør de varmeste dage til at holde ud, og børn har stranden at falde tilbage på. Læs mere om Vejret i Toscana 


Er det nødvendigt med lejebil?

Tæt på uundværlig, ja. Offentlig transport dækker bycentrene, men langt de fleste villaer og agriturismo-ejendomme ligger uden for dem. Afstandene i Toscana er store, og meget af det bedste – naturområder, mindre landsbyer, gode restauranter – kræver bil. Vi anbefaler altid at booke lejebil på forhånd, særligt i sommerperioden, hvor udbuddet er begrænset og priserne stiger.


Hvad gør vi på en regnvejrsdag?

Det regner sjældent i juli og august, men det sker. Firenze holder en hel formiddag – Uffizi med børnevenlige skattejagter, Mercato Centrale med smagsprøver og liv, eller blot en gåtur over Ponte Vecchio og en gelato. Pisa er overstået på to timer og virker fint som regnvejrsalternativ. Mange agriturismo-ejendomme har indendørs opholdsrum, spil og terrasse under tag, og et langt frokostmåltid et lokalt sted er sjældent spildt tid.


Er poolvillaer sikre med meget små børn?

Mange pools er indhegnede på italienske ferieboliger. Rejser I med børn under tre år, er det dog  vigtigt at tjekke dette ved booking. Vi hjælper gerne med at finde ejendomme med afskærmet pool, lavt vandspejl i et separat børnebassin, eller have med naturlig afgrænsning. Skriv eller ring til os, så finder vi det rigtige.


Hvornår passer agriturismo, og hvornår passer privat villa?

En agriturismo er en aktiv landbrugsejendom med overnatning – det giver børn adgang til dyr, olivenhøst, vinproduktion og det autentiske toscanske hverdagsliv. Der er ofte andre gæster, og ejer-familien er typisk til stede. En privat villa giver fuldstændig privatliv, eget køkken og selvbestemmelse over dagene. Til en enkelt familie med nysgerrige børn kan agriturismo give noget ekstra. Til storfamilier, vennegrupper og dem der vil have ro og frihed, er villa næsten altid det bedste valg.


Hvad spiser børn i Toscana – og er maden et problem?

Sjældent. Italiensk madkultur er grundlæggende børnevenlig – pasta, pizza, risotto og grillkød er standard på de fleste menuer, og gelato er universelt elsket. I Toscana er der desuden en stærk tradition for enkle, gode råvarer: friskbagt brød, lokale oste, charcuteri. Mange familier bruger et lokalt marked som en oplevelse i sig selv – de mindste reagerer på farver, lugte og smagsprøver på en måde, der overrasker mange forældre. Maden er sjældent en bekymring. Det er snarere svært at spise dårligt. Læs mere om:  Maden i Italien


Kan vi rejse til Toscana med baby?

Ja – men det kræver lidt mere forberedelse end med større børn. Vi anbefaler boliger i stueetagen eller med elevator, pool med afskærmning eller børnebassin, og en beliggenhed der ikke forudsætter lange daglige køreture. Mange agriturismo-ejendomme er velegnede, fordi de har plads, have og en rolig rytme. Kontakt os direkte, og vi finder en bolig, der passer til jeres situation.


Hvor mange udflugter er realistisk på en uge?

Færre end de fleste planlægger. Det vigtigste råd vi giver familier er at nå mindre, end de tror de kan – og have det bedre for det. En god uge rummer typisk to til tre dage med base og pool, en dagstur til en by, en dagstur til en naturattraktion eller park, og én lang frokost et sted, man har set frem til. Det er nok. Toscana virker bedst, når man ikke jager det.


Er der aktiviteter til teenagere, eller er Toscana mest for de yngre?

Toscana fungerer godt for teenagere – men det kræver at man vælger rigtigt. Vandresport i Garfagnana-bjergene nord for Lucca – rafting, klatring, kanyoning – er et godt alternativ til pool-dage og overrasker mange. Kystbyerne langs Versilia giver strand, is og byliv. San Gimignano og Siena fanger de fleste teenagere i hvert fald kortvarigt. Og en god restaurant med et langt måltid, hvor de for en gangs skyld ikke sidder med telefon, er ikke urealistisk i det rette selskab.

 

 

 

VORES ROLLE - OG HVAD DET GIVER JER

Alle boliger på Toscana Vacanze er personligt udvalgte. Så når en familie med to børn under syv ringer og spørger, hvilken bolig der passer, er svaret baseret på et konkret kendskab til den ejendom og dens omgivelser. Ikke på et databaseopslag.

Det er den forskal vi kan gøre

 

 

SKAL DER SKE NOGET EKSTRA?

Hvis I trænger til en afveksling i ferien "hjemme" ved poolen på ferieboligen, er der her nogle forslag

Aktiv ferie
Hvis I er området Garfagnana nord for Lucca, er der rig mulighed for at prøve en masse spændende ting såsom River rafting, canyoing, paragliding. Læs mere her

Links til forskellige former oplevelser i Toscana
Nedenfor finder I links til forskellige former for forlystelsesparker spredt ud over hele Toscana. Så ligegyldigt, hvor i Toscana I holder Jeres, vil der være en park tæt på Jer.

God fornøjelse.

Adventure parker i Toscana

 

Akvarier i Toscana

akvarium

 

 

Zoologiske haver i Toscana

zoo

 

 

 

 

SKAL VI FINDE DET RIGTIGE STED SAMMEN?

Jeg hedder Carsten Møller og ejer Toscana Vacanze. Jeg hjælper jer med at vælge det rigtige område, det bedste rejsetidspunkt og den feriebolig, der matcher netop jeres familie. I får ærlige svar på de praktiske spørgsmål, som afgør, om ferien fungerer i hverdagen – fra poolens dybde og skyggeforhold til adgangsveje, køreafstande og lokale forhold. 

 

 

cam

Carsten Møller, ejer og rejserådgiver

Jeg har rejst i Italien siden 1995

Info og råd om

✅ Områder og rejsetidspunkt
✅ Hjælp til at vælge bolig til jeres behov
✅ Afstande og lokale forhold
✅ Dansk kontakt før, under og efter ferien

Kontaktinfo

Tag fat i mig til en rolig og uforpligtende snak om familiens næste rejse til Italien.

TELEFON

 

Toscana Vacanze: Det ægte Italien i trygge rammer

Toscana Vacanze blev grundlagt i 1999 ud fra en klar overbevisning: De bedste ferieminder skabes ikke ved overfyldte buffeter, støjende poolaktiviteter eller i kampen om liggestolene på et standardiseret ferieresort. De skabes i de stunder, hvor tiden får lov at gå lidt langsommere. Når morgenkaffen nydes på terrassen til lyden af cikader, mens børnene leger uforstyrret i haven, og familien samles om et uformelt måltid med solmodne tomater, lokal olivenolie og friskbagt brød.

Vi er ikke en anonym bookingportal med tusindvis af tilfældige lejemål, men en kurateret specialforretning. Vi har valgt massecharteret fra til fordel for århundredgamle stenhuse, private villaer og autentiske agriturismi, der er restaureret med respekt for den toscanske kulturarv og nænsomt opdateret med nutidig komfort.

Vores fundament bygger på personlige relationer til de lokale værtsfamilier, et indgående kendskab til geografien og et ufravigeligt krav om tryghed. Hver eneste ejendom er udvalgt med udgangspunkt i ét afgørende spørgsmål: Ville vi selv tage vores egen familie med hertil? Derved forener vi den usminkede italienske stemning med den overskuelighed og ro, der giver familien et velfortjent helle på egne præmisser.

Skrevet af Carsten Møller · opdateret oktober 2026