Der er mange ting, jeg elsker ved at rejse i Toscana. Noget at det, jeg virkelig holder af, er at besøge de tusindevis af små landsbyer, der ligger spredt ud over landskabet.
De er nemme at få øje på, når du kører gennem det toscanske
landskab. De ligger nemlig ofte meget synligt på toppen af bakker og bjerge, mange af dem stadig omgivet af gamle bymure. De ligner noget fra en historiebog – og det er lige præcist hvad de er! Et besøg i dem er som at træde direkte ind i historien og få et kig ind i det autentiske Toscana.
Det er ret fascinerende - for nu at sige det på jysk
Når man i dag besøger de små toscanske landsbyer, kan det være svært at forestille sig, at disse fredelige og idylliske steder engang spillede en central rolle i nogle af de mest dramatiske perioder i Italiens historie. Men kigger man lidt nærmere – på placeringen, bymurene og de små torve – afslører de sig som levn fra en tid, hvor de var både strategiske og sociale knudepunkter i et uroligt landskab.
Landsbyen som selvstændigt fællesskab
I middelalderen og langt op i renæssancen var Toscana ikke én samlet region, men snarere et kludetæppe af bystater, herunder magtfulde aktører som Firenze, Siena, Pisa og Lucca. Disse bystater kæmpede ofte mod hinanden – politisk, økonomisk og militært – og landsbyerne blev en vigtig del af spillet.
De fleste landsbyer fungerede som små, selvstyrende fællesskaber med egne strukturer: en lokal leder eller borgmester, et torv hvor man handlede og mødtes, en kirke der udgjorde det åndelige centrum og et sæt regler, som blev vedtaget og håndhævet lokalt. Nogle landsbyer havde endda egne forsvarsalliancer og våbenlagre.
Her blev der diskuteret politik, indgået alliancer og handlet vin, olie, korn og uld. Livet i landsbyen var ikke blot lokalt, men også tæt forbundet med de større magtspil i området.
Krige, ufred og behovet for beskyttelse
Fra 1100- til 1500-tallet var Toscana præget af hyppige konflikter. Der var krige mellem bystater, stridigheder mellem adelsfamilier, og senere også religiøse spændinger mellem kejsertro og pavesindede. Det betød, at mange landsbyer måtte tænke i forsvar. Det var ikke unormalt, at en landsby blev angrebet, brændt ned eller erobret af fjender, blot fordi den lå på grænsen mellem to rivaliserende territorier.
Derfor blev mange landsbyer bygget med beskyttelse for øje. Placeringen på en bakketop gjorde det nemmere at opdage fjender på afstand og sværere at angribe. Byerne blev omgivet af solide mure, og adgangen foregik gennem byporte, der kunne lukkes og bevogtes. Inde bag murene kunne beboerne søge tilflugt og beskytte sig selv, deres familie og deres livsværk.
I dag kan man stadig se tydelige spor af denne historie. Mange landsbyer har bevaret deres byporte, fæstningsmure og vagttårne – og det giver besøgende en helt særlig oplevelse af at træde tilbage i tiden.
Klima og sundhed
Men det var fakltisk ikke kun på grund af sikkerheden, at mange landsbyer i Toscana ligger på bakketoppe. Det var også af hensyn til klima og sundhed
På bakketoppene var temperaturen en smule lavere og mere behagelig – især om sommeren – og der var mindre risiko for sygdomme som fx malaria, som tidligere var udbredt i de lavtliggende områder.
Et center for handel, kultur og identitet
Landsbyerne var ikke blot militære fæstninger. De var levende centre for handel, kultur og fællesskab. På torvet blev varer solgt, nyheder udvekslet og beslutninger truffet. Her mødtes man til markedsdag, religiøse højtider og folkelige fester.
Hver landsby udviklede sin egen identitet, sine egne madtraditioner og håndværk. Nogle blev kendt for deres vin eller olivenolie, andre for keramik, tekstiler eller træarbejde. Mange af de traditioner og specialiteter, vi i dag forbinder med Toscana, har deres rødder i disse små lokalsamfund.
Selv i dag – midt i en moderne verden – er de små toscanske landsbyer stadig levende og velfungerende lokalsamfund.
Her leves et godt og enkelt liv, tæt på naturen og med en stærk forankring i traditioner og fællesskab. Mange steder bor der både ældre generationer og yngre familier, som har valgt landsbylivet til netop på grund af roen, nærværet og det lokale sammenhold.
Markedet på torvet, festen for byens helgen, druehøsten i september og den årlige vinfest – alt sammen er en del af det, der binder beboerne sammen og holder liv i byen. Lokale håndværk og madtraditioner føres videre fra generation til generation, og selv små byer har ofte deres eget bageri, slagter, café og måske en lille skole.
Som besøgende mærker I hurtigt, at her leves livet i et andet tempo. Her hilser man på hinanden, og man tager sig tid til at tale sammen. Italienere er generelt et meget talende folkefærd - og jeg synes det er ekstra meget udtalt i de små landsbyer. Jeg kan godt undre mig, når jeg går igennem en lille landsby og oplever hvor meget tid, der bliver brugt på at tale sammen - ihukommende, at de sammen mennesker også talte sammen lige så meget i går - og dagen før - osv.
Men derfor er et besøg i en lille landsby ikke bare en udflugt for en udlænding som mig – det er en oplevelse af det ægte Toscana - og jeg elsker det.
Sådan færdes du som gæst med respekt
Det er nemt at forelske sig i de små landsbyer – men det er også vigtigt at besøge dem med omtanke. Her er nogle enkle råd:
Som ejer af Toscana Vacanze har jeg gennem årene besøgt utallige af disse små byer – og hver gang bliver jeg mindet om, hvor stærkt forankret historien er i landskabet. Når du lejer en feriebolig hos mig, får du ikke bare en base, men en mulighed for at opleve Toscana med hjertet – tæt på landsbyerne, hvor historien stadig lever.
Hvis du er nysgerrig på, hvilke landsbyer der ligger nær jeres næste feriebolig, eller gerne vil have tips til, hvilke byer der har særligt spændende historier – så skriv endelig. Jeg hjælper gerne.
Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.
Jeg glæder mig til at høre fra dig
Venlig hilsen
Carsten Møller
Ejer, Toscana Vacanze
Jeres ferie - min passion