Anghiari ligger omkring 30 km fra Arezzo, nær grænsen mellem Toscana og Umbrien i den toscanske val di Valberinol. Anghiari er en lille middelalderlig juvel, der ligger på en bakketop med udsig t ned til Tiberfloden.
Takket være sin strategiske position spillede Anghiari en vigtig rolle i middelalderen. I den flade dal under landsbyen fandt der i 1440 et berømt slag sted, hvor florentinske tropper kæmpede mod hæren fra Milano.
Hertugen af Milano ønskede at udvide sine besiddelser i Toscana, men styret i Firenze sendte sine tropper mod hans hær. Slaget blev afgjort sidst på dagen med sejren fra den florentinske hær.
Anghiari, der er omgivet af massive mure fra 1200 -tallet, har bevaret bevarer den gamle og originale atmosfære fra middelalderen. Når man går rundt i de smalle gader hersker der en charmerende middealderlig stemning. Stenhusene med udsigt over gaderne har små vinduer, træskodder og døre, nogle gange beskadigede eller ødelagte, men stadig karakteristiske. Husenes indgange og altaner er ofte dekoreret med blomster, der farver de smalle gader i Anghiari, hvilket samlet gi’r et smukt og charmerende indtryk.
Anghiari betragtes som en af de "smukkeste landsbyer i Italien". ifølge Italian Touring Club, er det en "middelalderlig skat, der ligger mellem Arno og Tiber". Det skal retfærdigvis siges, at der er mange landsbyer i Toscana, der hævder at være blandt de smukkeste i Toscana. Men det er jo i grunden ligegyldigt, da det fantastiske ved Toscana er, at der er nærmest et uendeligt antal smukke lansbyer.
Det skal dog på ingen måde tage æren fra Anghiari, der virkelig er en meget smuk landsby. Hvis I planlægger et besøg i provinsen Arezzo, vil jeg derfor bestemt anbefale, at I inkluderer et besøg i Anghiari!
Det vil I ikke fortryde
Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.