Strande i Toscana | book din næste feriebolig her nu
Giglio

DE BEDSTE STRANDE I TOSCANA

“Tanker er toldfrie” – plejer man at sige. Og det er jo dejligt i disse tider, hvor vi alle slås med stigende priser, energikrise oma.

Så her er en buket af tanker og beskrivelser af sandstrande, sol og sommer i Italien.

Når du læser artiklen kan du frit lade tankerne flyve og drømme dig ned til en ferie i Toscana til sommer.

God fornøjelse

 

 

 

PROVINSERNE I TOSCANA

TOSCANAS PROVINSER

Strandene ligger i provinserne ned langs vestskysten i Toscasna. Dvs.  Massa-Carrara og Lucco i nord, og derefter ned over Pisa, Livorno til Grosseto i syd.

 

 

 

STRANDENE I PROVINSERNE MASSA-CARRARA  OG LUCCA

VERSILIA

 

Marina di Carrara, Forte dei Marmi, Pietrasanta, Camaiore, Viareggio

Strandene i de nordlige provinser Massa-Carrara og Lucca kaldes under et for ”Versilia”

Det er generelt meget mondæne strande, hvor italieneren kommer for at se og blive set. Det er brede og flade sandstrande. De er stort set alle fyldte med liggestole og parasoller, der står i rad og række, og som kan lejes (ikke billigt) af firmaer, der også tilbyder omklædningsrum, brusere, barer med snacks og pasta.

Om aftenen er der masser af liv på de mondæne barer og restauranter i byerne bag strandene. Det er en fascinerende men også dyr at oplevelse.

Hvis du søger strande, hvor du kan komme med din egen parasol og håndklæde og hvor kan slå dig ned uden at skulle betale for det, så er strandene i Versilia ikke noget for dig. Du skal i stedet søge mod strandene længere sydpå. (se nedenfor)

Læs mere om strandene i Massa-Caerrara og Lucca her

 

 

 

STRANDE I PROVINSEN PISA

MARINA DI PISA

Marina di Pisa, Tirrenia, Calambrone

I provinsen Pisa bliver strandene kortere og mere smalle, og terrænet bag dem bliver mere kuperet ligesom der ofte er skov, der går næsten ned til vandet.

Når du bader skal du være opmærksom på, at der kan være stærke strømme.

Marina di Pisa er særligt tilpasset børnefamilier. Stranden her er beskyttet mod det åbne hav af kæmpestore sten, der er stablet for at fungere som en barriere.

Lidt mod syd finder du landsbyen Calambrone, der ligger ud til dejlige strande. Det er et roligt sted med masser af uberørte strande, så det er perfekt til dem, der gerne vil væk fra travle, overfyldte steder.

Der så omvendt heller ikke mange turistfaciliteter her. Området er mere råt end andre, med en guddommelig blanding af stærkt skovklædte regioner og høje klitter.

Læs mere om strandene i Pisa her

 

 

 

 

 

STRANDE I PROVINSEN LIVORNO

LIVORNO STRAND

Antignano, Quercianella, Castiglioncello, Vada di Rosignano Marittimo, Cecina, Marina di Bibbona, Castagneto Carducci, San Vincenzo, Riotorto-Piombino, Marciana Marina-La Fenicia

Strandene i Livorno  er blandt de mest populære i Toscana.

De er meget forskellige. Nogle er klippefyldte og andre er rene sandstrande

Det er som oftest offentlige strande, så du kan komme med dit eget habengut og nyde stranden, vandet og solen uden at skulle betale for det. Men husk at solen er så skarp, at det vil være klogt enten at medbringe eller leje en parasol

Læs mere om badestranene i Livorno her

 

 

 

STRANDE I PROVINSEN GROSSETO

STRANDEI GROSSETO

Follonica, Castiglione della Pescaia, Marina di Grosseto, Principina di Grosseto, Monte Argentario

De fantastiske strande i området Maremma, er meget populære både blandt italienere og udenlandske turister.

Der en blanding af både private strande, hvor man skal leje parasoller mm og offentlige hvor man kan opholde sig uden at betale.

Her finder du rolige og fredelige strande, hvor du kan nyde badelivet samtidigt med, du kan se lokale fiskere, der enten er på vej ud på havet eller på vej tilbage fra deres daglige fisketure.

De nordlige strande i området er som hovedregel klippefyldte hvor det er perfekt at snorkle. De sydlige er sandstrande. Det gælder f.eks. den lange og lidt rå og vilde sandstrand i Maremmas Regionale Park ved Marina di Alberese

Vær opmærksom, at der ofte langt at gå fra der, hvor du kan parkere bilen og så ned til stranden. (15-20 minutters gang),

På halvøen Argentario er der mange små strande- nogle af dem kan man bedst nå ved at leje en lille båd. De har det smukkeste klare vand – og der er masser af muligheder for at snorkle eller dykke.

Læs mere om strandene i Grosseto her

 

 

 

STRANDE PÅ TOSCANAS ØER

STRANDE PÅ TGOSCANAS  ØER

Elba, Giglio, Capraia og Pianosa

Ud for Toscanas kyst ligger der 7 øer af forskellige størrelse.

Jeg har besøgt øerne Elba, Giglio, Capraia og Pianosa. De har alle fortræffelige badestrande – på Capraia er de dog meget klippefyldte.

Til gengæld er der noget af det klareste vand jeg nogensinde har prøvet at snorkle i.

Læs mere om Toscanas øer her

 

 

 

FERIE I TOSCANA

Book en ferie i Toscana på en af de dejlige ferieboliger, som Toscana Vacanze udlejer.

Alle boligerne er håndplukkede af mig, - det er din garanti for deres kvalitet.

KATEGORIER

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt mig gerne for yderligere info på  

Mail:        info@toscana-vacanze.dk
Telefon:    2060 8282

Venlig hilsen 
Carsten Møller 
Ejer, Toscana Vacanze 


Jeres rejse - min passion.

CASRSTEN MØLLER