Vejafgift og mijøzoner i Europa| ferie i Italien

 

 

Vejafgifter og betalingsveje

Betalingsafgifter på motorveje og miljøzoner i byer er blevet en almindelig praksis i mange europæiske lande, herunder Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Disse betalingsafgifter og miljøzoner er designet til at reducere trængsel, minimere miljøpåvirkningen af vejtransport og generere indtægter til vedligeholdelse af infrastrukturen. De giver derfor rigtig god mening.

Men for at I kan kende til reglerne i de forskellige lande, I skal igennem på jeres tur ned til ferie i Italien, har jeg her lavet en oversigt

 

Tyskland

Vejafgift
For personbiler er det gratis at køre på motorvejene

Møljøzoner
Der er oprettet miljøzoner i ca. 80 af de største tyske byer. . Disse zoner er mærket med et rundt skilt med rød kant og ordet "Umweltzone". For at køre i en miljøzone skal du have en miljømærkat i forruden på din bil, der angiver bilens emissionsniveau. Overtrædelse straffes med en bøde på €80

Du kan købe denne mærkat hjemmefra enten hos FDM, Applus Bilsyn elle TÜV – og hvis I ikke nåede det inden afrejsen kan I købe mærkatet i på TÜV stationer eller DEKRA værksteder.

Mærkaten gælder hele bilens levetid

 

Østrig

Vejafgift
I Østrig kræves der en vignette (vejafgift) for at køre på motorvejene. Vignetterne fås i forskellige varigheder (10 dage, 2 måneder eller et år) og skal være synligt fastgjort på forruden. De kan købes på rastepladserne ned gennem Tyskland eller - hos FDM

Der skal desuden betales ekstra vejafgift på 6 udvalgte motorveje - f.eks. for at krydse Brennerpasset via A13 Det kan du læse mere om på hjemmesiden ASFiNAG.

Her kan du også lave en beregning af, hvor meget det i alt koster at køre gennenm Østrig for både en vignette og den ekstra såkaldte  "Section toll"

Miljøzoner
ifølge FDM er de ikke miljøzoner i byerne i Østrig

For yderligere info om trafikregler i Østrig klik her

 

 

Schweiz

Vejafgift

Schweiz opererer med et årligt vignette-system for brug af motorvejene. Dette betyder, at du køber et klistermærke, der gælder for et helt kalenderår. Med hensyn til miljøzoner har byen Zürich indført et "Low Emission Zone" (LEZ) program, der kræver, at alle dieselbiler skal have et partikelfilter.

De kan købes på rastepladserne ned gennem Tyskland tæt på grænen ind til Schweize – eller hos FDM

 

 

Italien

Vejafgift

I Italien varierer betalingen for brug af motorveje, da det er baseret på den afstand, du kører. Du trækker en billet, når du kommer på motorvejen, og betaler, når du kører af, baseret på den distance, du har kørt.

Betaling foregår som hovedregel ved udkørsel – enten med kort eller kontanter enten ved bemandede stationer eller automatiske. Jeg betaler altid selv med kort, men nogle gange virker det ikke – og så ewr det godt at have kontanter.

Visse steder betales der et fast beløb, når man kører ind på motorvejsstrækningen.

 

Miljøzoner
Italien har miljøzoner i visse byer, kendt som "Zona Traffico Limitato" (ZTL), der er designet til at begrænse trafikken i bycentre for at reducere forurening. Dem kan du læse mere om her.

 

 

FAQ – Vejafgifter og miljøzoner i Europa

 

Skal man betale vejafgift på vej til Italien?

Ja. Hvis du kører til Italien gennem Østrig eller Schweiz, skal du betale for at benytte motorvejene. I Italien betaler du desuden vejafgift på de fleste motorvejsstrækninger, hvor prisen afhænger af den distance, du kører.

 

Skal jeg have vignette i Østrig?

Ja. De fleste østrigske motorveje kræver en gyldig vignette. Den kan købes online, på tankstationer eller ved grænseovergange.

 

Er Brennerpasset dækket af den almindelige østrigske vignette?

Nej. Motorvejen A13 over Brennerpasset kræver en ekstra vejafgift, som betales ud over den almindelige vignette.

 

Hvordan fungerer vejafgifter i Italien?

Når du kører ind på en betalingsmotorvej, trækker du normalt en billet. Når du forlader motorvejen, betaler du for den strækning, du har kørt. Betaling kan typisk ske med betalingskort eller kontanter.

 

Er motorvejene gratis i Tyskland?

Ja. Personbiler kan fortsat benytte de tyske motorveje uden vejafgift. Der kan dog være andre regler i forbindelse med miljøzoner i de større byer.

 

Hvad er en miljøzone?

En miljøzone er et område, hvor der stilles særlige krav til køretøjers miljøklasse for at reducere luftforurening. Mange større byer i Europa har indført miljøzoner.

 

Skal elbiler også overholde reglerne for miljøzoner?

Ja. I flere europæiske lande gælder særlige registrerings- eller mærkningskrav også for elbiler. Derfor bør du altid undersøge reglerne i de lande og byer, du planlægger at besøge.

 

Hvordan får jeg et miljømærke til Tyskland?

Miljømærket, også kaldet Umweltplakette, kan blandt andet købes gennem FDM eller hos godkendte synshaller. Mærket skal være korrekt monteret i bilen, hvis du ønsker at køre ind i de tyske miljøzoner.

 

Skal jeg have miljømærke i Østrig?

For personbiler gælder der normalt ikke de samme miljøzonekrav som i mange tyske byer. Reglerne kan dog variere lokalt, så det er en god idé at undersøge forholdene på forhånd.

 

Hvilken vej vælger de fleste danskere til Italien?

Mange danskere kører gennem Tyskland og videre via Østrig og Brennerpasset til Norditalien. Andre vælger ruten gennem Schweiz afhængigt af destination, trafik og personlige præferencer.

 

Hvor kan jeg se aktuelle regler for vejafgifter og miljøzoner?

Regler og betalingssystemer ændrer sig løbende. Derfor anbefales det altid at kontrollere de officielle myndigheders eller vejoperatørernes hjemmesider inden afrejse.

 

Hvad koster det at køre til Italien?

Det afhænger af rute, biltype og destination. Udgifterne består typisk af brændstof eller strøm, vejafgifter i Italien samt eventuelle vignetter eller ekstra betalingsstrækninger som Brennerpasset.

Link til Kør-selv-ferie Italien

Retur til forsiden. Klik her