Kør selv ferie Italien & Toscana - gode råd| book ferie her

Kør-selv-ferie Italien

Gode råd til kør selv ferie ferie Italien

 

Toscana er det perfekte sted for en kør selv ferie til Italien. Toscana har gennem århundreder været et yndet rejsemål. Og med god grund, da det er kendt for at sine uovertrufne smukke landskaber med grønne bakketoppe så langt øjet rækker, krystalklart vand og smukke skovområder. Kort sagt, er det en smuk region, der byder på fantastiske naturrig områder, der oplagte til vandre- eller cykelture. Men Toscana er ikke kun smuk natur og billedskønne landskaber. Området har og nogle af Italiens mest spændende og historiske byer. Særligt Firenze, Siena, Lucca og Pisa er et must at besøge, og derudover findes der mange små skjulte perler som blandt andet byen Arezzo, der gemmer på alt det, der gør Toscana til en af de skønneste feriedestinationer i Europa. Det er indbebrebet af La dolce vita in Italia

Vores ferieboliger passer til kør selv ferie til Italien
Toscana Vacanze har en bred vift af ferieboliger i denne skønne region, der er alle er velegnede til en kør selv ferie til Italien. Du kan her tjekke Toscana Vacanze store udbud af ferieboliger – eller du kan bruge søgefunktionen i toppen af denne side.

Fordelene ved kør selv ferie til Toscana, Italien
Rigtig mange foretrækker en kør selv ferie til Italien i egen bil. Det er der da også mange fordele ved denne type ferie. Det vigtigste er nok friheden til at køre lige hvornår og hvordan man vil. Man bestemmer selv tempoet og hvor mange stop der skal gøres undervejs. Man slipper desuden for bagagebøvl i en lufthavn, og så kører man direkte til ferieboligen.

En lang tur?

kør selv ferie, Toscana, Italien

Nogle vil måske tænke at det er en lang tur. Det er de også – der er min. 1.600 km, og det tager mange timer. Men hvis I bare husker på at ferien starter i det øjeblik, I sætter jer ind i bilen, så kan de mange timer blive til en meget positiv oplevelse. Der kan blive skabt en lille boble, hvor der er masser tid til at snakke og hygge jer sammen. Og så er der noget dybt fascinerende ved at opleve hvor langt der faktisk er til Italien, og til at se, hvordan landskabet forandrer efterhånden som man kommer længere ned i Tyskland. Klimakset herpå er at krydse de altid imponerende Alper  - og fra toppen af dem køre nedad mod Italien, og så se hvordan temperaturen uden for bilen stiger langsomt men sikkert

Gode fælles oplevelser på kør selv ferie til Toscana, Italien
Vi tog altid selv på kør selv ferie, da vores børn var små. Og det var nogle dejlige oplevelser. Glæden ved at pakke bilen – og få ungerne ind på bagsædet, ned i en sovepose med en pose slik og en walkman i ørerne. Vi kørte som ofte afsted sammen med et hold rigtig gode venner - og altid ned gennem Tyskland om natten, da der så var bedre plads på Autostrada’en. Vi fik gennem årene opøvet nogle faste rutiner, hvor vi altid holdt ind på de samme rastepladser. Her stod vi voksne ud af bilerne for at strække benene, drikke en kop stærk kaffe – og ryge en smøg (det var dengang😊). Og det slog aldrig fejl: efter et par minutter dukkede børnene også frem fra bilens indre, med små søvninge øjne, men med stor lyst til at komme ud og være samme med de voksne. At stå på en tysk rasteplads midt om natten med kaffe smøger, chokoladekiks, gulerødder og juice - børn og voksne sammen - med forventningens glæde over at være på vej på ferie, det giver nogle fantastiske fælles oplelvelser fortællinger – som stadig her 30 år efter er dejlige tænke tilbage på.

Dengang var vi voksne unge og med masser af gå på mod – så vi kørte til Sydeuropa i ét stræk fra Danmark. Vi skiftedes til at køre og sove. Og vi havde hver især vore foretrukne musik, der blev spillet for at holde chaufføren vågen. Min kone hørte f.eks. altid Poul Krebs’ album: ”Dansen, måned og vejen”. Fantastisk plade! Hver gang vi hører den, bringer det minder og fede sommerferier.

Retur til forsiden. Klik her

Kør selv ferie til Italien med overnatning undervejs
Men når jeg ser tilbage på det, må jeg sige, at det var dumt at køre så langt i ét stræk. Så et af mine gode råd til alle, der overvejer en kør selv ferie til Italien vil være, at lave minimum et stop med overnatning undervejs. Det har givet os nogle fantastiske oplevelser – og være med til at åbne børnenes øjne for, at f.eks. Tyskland er andet og meget mere end bare en lang motorvej.

Det er nemt at finde overnatningssteder langs ruten. Det smarteste er at søge efter hoteller, der ligger 10-15 km fra motorvejen, da de så er billigere.

Det er spørgsmål om temperament om man foretrækker at bestille værelser inden man tager afsted – eller om man hellere vil gøre det undervej.

Schnitzel, kør selv ferie, Tyskland, Toscana, Italien

Personligt foretrækker jeg at gøre det undervejs, da vejarbejde, ulykker mm kan betyde forsinkelser. Derfor giver det en større fleksibilitet at bestille undervejs. Og med moderne smartphones er det nemt at finde hoteller via de mange forskellige søgetjenster somm Hotels.com, booking.com, Trivago.com osv.

Og der er noget meget livsbekræftende ved ata sidde på et lille hotel og nyde en god Wienerschitzel ”mit pommes” og sammen med en velskænket, stor fadøl. Det er helt fantastisk. Og som et ekstras plus, så får man sovet i en rigtig seng og er derfor frisk og veludhvilet, når man skal, køre videre næste dag.

 

Kør selv ferie til Italien med børn
Køreturen kan være meget lang og kedelig for de yngste medlemmer af familien. Så derfor er det en god ide at tænke på underholdning til dem.

Ann-Christine, der driver bloggen  www.valdemarsro.dk boede for nogle år siden i et af mine huse, og i den forbindelse skrev hun om sine oplevelse på ferien – herunder også tips til underholdning på turen.

Læs de gode råd fra Valdemarsro :

  

Kør selv ferie til Italien gode råd
Husk at holde pauser med jævne mellemrum. Både af hensyn til børnene – men sandelig også af hensyn til chaufføren. Jeg har selv i sin tid kørt rigtig meget i Tyskland som sælger. Og jeg husker en gang. at jeg på en af mine første ture til München faldt i søvn 1-2 sekunder, mens jeg kørte afsted med 140 km/t! Dvs. jeg sov over en strækning på 39 m, hvor bilen bare kørte. DET GØR JEG ALDRIG MERE!!! Hvis jeg mærker, jeg er træt, holder jeg ind på en rasteplads og nupper et powernap på 10-15 minutter. Og når I er afsted på ferie, er der typisk mulighed for at skifte chauffør. Lad være med at presse jer selv. Husk at det allerbedste og mest dyrebare i hele verden sidder i bilen sammen med jer. Og det er jeres ansvar, at sørge for I kommer sikkert frem – I skal ikke bevise, at I er i stand til at køre igennem Tyskland på X timer.

På mange skilte langs motorvejen står der skilte med teksten ”Reisen statt Rasen” – dvs. tag det med ro.

Regler på udenlandske veje

Vignette ØStrig, kør selv ferie, Toscana, Italien


Sørg for at tjekke op på om der er specielle regler i de lande I kører igennem. F.eks skal betales en afgift for at køre gennem Østrig og Schweiz. Det gøres rent praktisk ved at man køber en lille såkaldt have en vignette, der skal klistres i forruden af bilen. Vignetterne købes på rastepladser tæt på de respektive grænser.

Vær også opmærksom på om der er særlige miljøzoner, de rkræver en særlig ,iljømærkning af bilen. Det gælder f.eks.i en række byer i Tyskland.

Husk også både for jeres egen og andres skyld at holde jer fuldstændig fra alkohol når I skal køre.

Det er også både dumt og forbudt at bruge mobiler eller GPS under kørslen. Man må gerne kaste et kort blik på dem, men man må ikke betjene dem. Hvis politiet ser det, risikerer man såvel både som kørselsforbud.

Vejarbejde og kø på motorvejene i Tyskland
Der er altid meget vejarbejde i gang i Tyskland gennem sommeren.  I kan læse en opdateret trafikinformation fra FDM her

Det er generelt en stor fordel at undgå weekender, da det er der trafikken er tættest og køerne dermed længst. Andre foretrækker at køre om natten, og hvis I kan holde til det, er det absolut en overvejelse værd, da der er langt mindre trafik på dette tidpsunkt

kø på motorvejen, kør selv ferie, Toscana, Italien

Hvordan finder man vej?
Da vi startede med kør selv ferie, sad co-driveren altid med en stor og tyk kortbog og guidede chaufføren. Det har meget end en gang givet anledning til skarpe meningsudvekslinger i vores bil når chaufføren og personen i passagersædet diskuterede hvordan kortet skulle tydes.

Senere fik vi GPS i bilen. Det var meget stort fremskridt. Nu behøvedes vi ikke længere diskutere, om vi skulle have været drejet til højre af den lille sidevej. Jeg husker første gang, vi kørte på ferie i Frankrig med en GPS. Det var fantastisk – vi blev uden problemer ledt uden om Paris. Min kone kunne endda sidde afslappet og læse et blad imens. Vi var sædvanen tro afsted med vores venner. De havde ikke GPS i bilen. Vi mistede dem lidt nord for Paris, da de valgte en rute, der førte dem tættere ind mod centrum. Og da vi fandt hinanden igen syd for Paris, kunne vi godt mærke, at stemningen i deres bil ikke var helt god. Deres børn fortalte os senere, at de var kommet ind på nogle meget små gader i forstæderne i Paris. Og det gik helt galt med stemningen i bilen, da de for tredje gang kørte ind over det samme arabiske marked! Det blev først godt igen, da vi om aftenen sad i vores feriebolig i det sydlige Frankig og fik en flaske god fransk vin.

Året efter havde de også GPS i deres bil!

 

Google Maps på telefonen

GPS, kør selv ferie, Toscana, Italien

I dag bruger jeg ikke længere en separat GPS i bilen, men  udelukkende Google maps på min telefon. Jeg har et abonnement, der gør det billigt at være online hele tiden. (Man kan iøvrigt gratis downloade kort på Google maps, når man er online. Dette kort kan så bruges med GPS funktionen, når man er offline - dog uden at opdaterede trafikinformationer)

Fordelen ved Google maps ift mange GPS er, at Google maps altid er 100% opdateret på trafikken.

Hvis der sker noget på længere fremme på  den planlagte rute registrerer Google maps det med det samme, da deres store computere med det samme kan se, at de smartphones, der sidder i bilerne foran jer bevæger sig langsommere (en af glæderne i det overvågningssamfund, vi lever i). Og så kan Google maps med det samme komme med forslag til en alternativ rute. Min erfaring siger mig, at det er der ingen af de andre købte eller fastmonterede GPS’er, der kan matche.

 

Trafikinfo og GPS
I de fleste moderne biler, kan radion indstilles på at  bringe trafikmeldinger. Men hvis du ikke er skrap til tysk kan det være at fange hvad der bliver sagt.  

 

Tag vin, olivenolie mm. med hjem på din kør selv ferie til Toscana, Italien
Italien er med rette kendt for landets gode råvarer. Det være sig vin, olivenolien, ost, pølser o.m.a. En af fordelene ved en kør selv ferie til Italien er, at der er nemt at tage nogle af disse dejlige råvarer med hjem. Der en særlig glæde ved i løbet af vinteren at lave mad med rigtig god ekstra olivenolie -eller åbne en flaske vin, man selv har købt direkte fra den toskanske vingård.

 

Kør selv ferie til Italien erfaring.
Det er som sagt en lang tur ned gennem Tyskland. Og for mange kan det være en lidt overvældende oplevelse første gang man kører på Autostrada’en. På mange strækninger er der ingen hastighedbegrænsning, så man kan risikere at bliver overhalet af biler med store motorer, der kommer kørende med hastigheder på et pænt stykke over 200 km/t. Der for skal man altid huske at trække ind til højre efter en overhaling.

Man skal også huske at være opmærksomme på, at der ikke er fri hastighed overalt. Det er der mange danskere, der tror - og derfor trykker de bare speederen i bund. Det er en stor fejl. Når der står skilte med hastighedsbegrænsninger, så skal det overholdes – eller kan der meget vanke bøder. Det gælder både på motorveje, landveje og i byer. Vær også  opmærksom på, at hastigheden skal sættes ned, hvis der er dårlig sigtbarhed som følge af f.eks. regn eller tæt tåge.

Men jeg vi samtidigt sige, at hvis der er første gang I skal prøve kræfter med de tyske Autobahn'er, så skal I ikke være nervøse. Jeg har kørt tusindevis af kilometer på de tyske motorveje både alene som eksportsælger og på ferie med familien – og jeg har generelt kun mødt søde og hensynsfulde med-trafikanter. Så tag det roligt, men lad for endelig være med at presse jer selv, så I bliver trætte eller ukencentrerede. I skylder jeg selv og resten af familien - det dyrebareste i hele  - der sidder sammen med jer i bilen, at I kommer sikkert frem.

 

Prøv det
Alt i alt er der mange gode grunde til at vælge en kør selv ferie når I skal ned til Jeres feriebolig i Toscana. Vi har i vores familie kun har gode erfaringer hermed – og jeg er sikker på, at I med den rette planlægning og indstsilling vil kunne få tilsvarende gode oplevelser.

 

Fly og tog kombineret med lokal kør selv ferie i Italien
Der er nogle der synes, at det er for lang en tur at køre, og de vælger typisk at flyve eller køre med tog. De lejer så som oftest en bil i Italien, og brugen den til at komme rundt med. Du kan læse mere om lejebiler her

 

RIGTIG GOD TUR