Ferragosto iToscana | Book hos Toscana Vacanze
Anghiari i Toscana i Italien

FERRAGOSTO

En national helligdag d. 15.august

Ferragosto er en national helligdag i Italien, og den falder d. 15.august midt på den traditionelt set varmeste tid på sommeren. På den tid af året holder italienerne ferie– og de der ikke har ferie bruger dagen til at forlade deres bolig i byerne og få et pusterum fra varmen på enten på  stranden eller i bjergene..

De fleste bruger  dagen på at lave BBQ, bål, strandfester og mødes med venner og familie.

Ferragost – en gammel tradition
Ferragosto stammer helt tilbage fra Kejser Augustus. Han indførte i år 18 før Kristus  ”Feriae Augusti” for at fejre afslutningen af årets høst og det hårde markarbejde samt starten på sommerferien. Augustus bestemte, at dagen skulle være fridag for borgere og slaver.

Augustus' festligheder involverede hestevæddeløb  og var en videreførsel af ældre lokale traditioner, der fejrede den gamle romerske gud Consus  for at markere afslutningen på landbrugsarbejdet for sommeren.

Festlighederne lød på den tid  over flere dage, og det lader til, at den vigtigste faldt den 1. i måneden og derefter igen den 13., hvilket faktisk gjorde august måned til en med flere dages hvile takket være kejseren.

Det betyder, at ferragosto i sin oprindelse var en hedensk fest. Men tingene ændrede sig, da kristendommen spredte sig over den italienske halvø.

Ferragosto en religiøs helligdag
Dokumenter fra det 700-tallet e.Kr. vidner om at den 15. august blev fejret af de kristne som dagen for Jomfru Marias himmelfart, og med tiden blev dagen til en kristen helligdag.

I det 20.århundrede forsøgte Mussolinis fascistiske regering at udnytte dagen politisk. I dagene 13.-15. august  blev der indført særlige rabatter på transport, hvilket gjorde det muligt for selv de fattige at forlade byen i en til tre dage. Dette var med til at sætte traditionen med ferragosto som en fridag for arbejderne -  og også som en dag til at forlade byen

 

 

 

DRØMMEN OM TOSCANA - FORSLAG TIL BYER OG ATTRAKTIONER?

 

 

 

 

HVORDAN KOMMER VI TOSCANA?

 

 

 

 

PRAKTISK INFO

 

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

 

TELEFONNUMRE

Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig

PORTRÆT