Kør selv ferie Toscana, Italien| Ned gennem Europa

 

 

KØR SELV FERIE TIL ITALIEN

- find den rigtige rute gennem Europa

Ferieboligen er lejet, bilen pakket, og de sidste praktiske detaljer er ved at falde på plads.

Nu melder det næste spørgsmål sig:

Hvilken rute skal man vælge gennem Europa på vej til Italien?

For mange handler køreturen mest om at komme frem. Men efter mere end 25 års rejser til Italien har jeg lært, at rutevalget kan have stor betydning for ferieoplevelsen. Nogle veje er hurtigere, andre smukkere, og nogle giver mulighed for oplevelser, som næsten bliver en ferie i sig selv.

Der findes ikke én rigtig vej til Toscana eller resten af Italien. Til gengæld findes der flere gode muligheder, og hvilken der passer bedst, afhænger af både temperament, rejseform og hvad man ønsker at få ud af turen.

I denne guide gennemgår jeg de tre ruter, jeg selv har brugt gennem årene.

 

 

 

TRE POPULÆRE RUTER TIL ITALIEN

 

køreruter

Når man kommer fra Danmark, samler trafikken sig typisk syd for Hamburg, hvorfra man i grove træk kan vælge mellem tre hovedruter:

  • Den vestlige rute langs Rhinen og videre gennem Schweiz
  • Den centrale rute via Kassel, Nürnberg og München
  • Den østlige rute gennem det tidligere Østtyskland

Alle tre fører til Italien, men oplevelsen undervejs er meget forskellig.

 

 

1. Den vestlige rute - langs Rhinen mod Schweiz

Rhinen

Rhinen

På denne rute drejer man enten i Hamburg eller i Hannover mod vest over mod Rhinen. På den måde kommer man forbi Ruhr-distriktet og køre derfra mod syd mere eller mindre langs en af Europas største floder - Rhinen. 

Jeg kan kun anbefale en afstikker ud til selve floden. Hvis man som dansker "kun" har set f.eks. Gudenåen blier man slået af hvor kæmpestor Rhinen er, og ikke mindst hvor meget trafik der er på den.

På turen nedover passerer man kendte byer som Køln og Bonn (der efter 2.Verdenskrig og frem til Murens fald var hovedstad for det daværende Vesttyskland) . 

Fra Schwarzwald i det sydlige Tyskland går turen videre ind ind Schweiz, hvor I efter at have krydset de imponerende bjege i Alperne langt om længe når frem til køreturens mål: Italien

Fordele ved den vestlige rute

  • Smukke landskaber langs Rhinen
  • Hyggelige stop undervejs
  • Oplevelsesrig køretur
  • Velegnet til overnatning i Sydtyskland eller Schweiz

 

 

2. Den centrale rute – den klassiske vej til Italien

München

Rohtenburg ob Tauber

Den centrale rute er den vej, de fleste danskere kender.

Fra Hamburg følger man A7 gennem Tyskland via Kassel, Würzburg, Nürnberg og München, før turen fortsætter mod Østrig og Italien.

Det er ofte den mest direkte og effektive rute, og derfor vælger mange børnefamilier netop denne vej.

Jeg har tidligere arbejdet som sælger i Tyskland og tilbragt mange kilometer på de tyske motorveje. Dengang kom jeg ofte i det centrale Tyskland, og når muligheden bød sig, lagde jeg gerne vejen forbi Rothenburg ob der Tauber.

Selv i dag er byen et af mine favoritstop undervejs.

Bag de velbevarede bymure ligger en af Europas bedst bevarede middelalderbyer, hvor bindingsværkshusene og de brostensbelagte gader får det til at føles, som om tiden står stille.

Det er et godt eksempel på, at selv den mest effektive rute til Italien kan rumme små oplevelser, hvis man giver sig tid til dem.

Fordele ved den centrale rute

  • Kort og effektiv
  • Nem navigation
  • Mange servicestationer og overnatningsmuligheder
  • Velegnet til familier

 

 

3. Den østlige rute – gennem det tidligere Østtyskland

Quidlinburg

Quidlinburg

Quidlinburg

Quidlinburg rådhus

Quidlinburg

Quidlinburg torv

Hvis jeg skal være helt ærlig, er det denne rute, jeg oftest vælger i dag.

Vi er nok alle lidt vanedyr, og gennem årene er den østlige rute blevet min foretrukne vej mod Italien.

Men der ligger også en mere personlig forklaring bag.

Jeg er gammel nok til at være vokset op med et Europa, hvor Tyskland var delt i øst og vest. Områderne bag Jerntæppet var noget, man hørte om i nyhederne, men som føltes langt væk.

Derfor fascinerer det mig stadig at køre gennem det tidligere Østtyskland og overnatte i byer, som i hele min barndom og ungdom lå på den anden side af "Jerntæppet".

Byer som Dresden, Leipzig og Quedlinburg har alle deres egen historie, og de giver et indblik i en del af Europa, som mange rejsende ellers kører forbi.

Samtidig oplever jeg ofte mindre trafik end på de mere traditionelle ruter gennem det vestlige Tyskland.

  • Dresden (smuk, smuk by, der blev totalt udbombet at de allierede i slutningen af 2.verdenskrig, men som nu er genopbygget. Vi sad faktisk på torvet uden for Domkirken i 2014, da Tyskland vandt finalen i VM i fodbold. Fantastisk oplevelse!!!
  • Bayreuth – med festspillene
  • Wittenberg (hvor Martin Luther slog de berømte teser på kirkedøren i 1517, hvilket markerede starten på Reformationen)
  • Quidlinburg - der er en lille by i det tidligere Østryskland. Bymidten er fyldt med gamle men smukt renoverede bindingsværks-huse. Vi overnattede  der for nogle år siden på et lille, fintog billigt hotel lige inde midt i centrum. De kan jeg kun anbefale.
  • Nürnberg (hvor Nazisterne holdt deres store parader i 1930’erne – og hvor vi i 2011 var til koncert med en af mine musikalsk helte fra 1960’erne, Joan Baez. At sidde og lytte til en af grundlæggerne af fredsbevægelsen i 1960’ernes USA synge i nazismen højborg fra 1930’erne var en ganske enestående oplevelse)
  • München – smuk og charmerende by
  • Berchtesgaden – hvor Hitler havde sin Ørneborg i bjergene.

 

 

Hvilken rute skal du vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar.

Hvis målet er at komme hurtigt frem, vil de fleste vælge den centrale rute.

Hvis køreturen skal være en oplevelse i sig selv, er den vestlige rute langs Rhinen et oplagt valg.

Hvis du interesserer dig for historie, kultur og gerne vil undgå nogle af de mest trafikerede strækninger, er den østlige rute værd at overveje.

 

Overnatning undervejs

Mange vælger at dele køreturen op med en overnatning.

Det giver mere overskud ved ankomsten og gør turen mere behagelig, især når børn er med i bilen.

På den centrale rute er Nürnberg og området nord for München populære valg.

På den vestlige rute vælger mange Freiburg eller områderne langs Rhinen.

På den østlige rute er Dresden, Bayreuth og Nürnberg oplagte stop

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Valget af rute påvirker også praktiske forhold som vejafgifter, miljøzoner, overnatningsmuligheder og opladning af elbil.

Disse emner har vi samlet i særskilte guider her i guideuniverset, hvor du finder mere detaljerede oplysninger om blandt andet:

 

FAQ

 

Hvilken rute til Italien er hurtigst?

Den centrale rute via Kassel, Nürnberg og München er normalt den hurtigste vej til Toscana.

Hvilken rute er bedst med børn?

Den centrale rute vælges ofte af familier, fordi den er enkel at navigere og har mange rastepladser og overnatningsmuligheder.

Hvilken rute er smukkest?

Den vestlige rute langs Rhinen er efter min mening den mest naturskønne.

Hvilken rute har mindst trafik?

Den østlige rute opleves ofte som mindre belastet end de mere traditionelle ruter gennem det vestlige Tyskland.

Hvor bør man overnatte på vej til Italien?

Nürnberg, Bayreuth, Dresden, Freiburg og områderne omkring München er blandt de mest populære stop undervejs.

Hvilken rute anbefaler Toscana Vacanze?

Til førstegangsrejsende anbefaler jeg som regel den centrale rute. Hvis selve køreturen skal være en del af ferieoplevelsen, ville jeg vælge den vestlige rute langs Rhinen.

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Jeg hedder Carsten Møller. Jeg hjælper jer med at vælge det rigtige område og den rigtige feriebolig i Toscana. I får ærlige svar på de praktiske spørgsmål, som betyder noget, når ferien skal fungere.

tel

✅ Råd om områder og rejsetidspunkt
✅ Hjælp til at vælge bolig til jeres behov
✅ Afstande, indkøb, ankomst og lokale forhold
✅ Dansk kontakt før, under og efter ferien

cam

Carsten Møller - ejer og rejseekspert

Jeg har rejst i Italien siden 1995

Toscana Vacanze blev grundlagt i 1999 med en klar vision om at formidle det ægte, usminkede Italien til danske rejsende, der søger mere end blot standardiserede hoteloplevelser. Gennem mere end 25 år har virksomheden udviklet sig til at være en solid og betroet partner for familier, par og flere generationer, der ønsker at opleve de italienske regioner i trygge og æstetiske rammer. Vores fundament bygger på stor lokal indsigt, personlige relationer til de italienske ejere og en dyb respekt for landets kultur, gastronomi og traditioner. Vi formidler ikke tusindvis af tilfældige lejemål, men koncentrerer os i stedet om et nøje udvalgt sortiment af ejendomme, hvor kvaliteten er valideret, og hvor rammerne om ferien er i orden.