Seværdigheder i Pisa . Det her skal du se! - ferie i Italien

Det kan du se i Pisa

Den største seværdighed i Pisa er ganske givet  Det Skæve Tårn. Det ses også tydeligt, når man besøger  pladsen ved tårnet. Der er mildest talt mange turister - og rigtig mange, der laver den sjove fotoleg med at få taget et billede, hvor det ligner, at de forsøger at forhindre tårnet i at vælte.

Det er helt fortjent at Det Skæve tårn er så besøgt. Og tro mig, det er virkelig skævt. Jeg blev i hvert flad overrasket, da jeg så det første gang for efterhånden mange år siden. Men  husk, at selv om tårnet er et absolut "must see" - så er Pisa meget, meget mere end bot Det skæve Tårn.

Jeg har her samlet nogle forslag til andre steder om områder, der er et besøg værd

Det skæve tårn

Rundt om i hele verden er Pisa kendt for sit Skæve Tårn – det godt 54 meter høje La Torre Pendente – der formelt set er kirketårnet til katedralen, der ligger lige ved siden af.

Bystyret i Pisa , der i 1100-tallet var italiens stærkeste maritime magt, besluttede at opføre tårnet, for at understrege byens position, rigdom og tekniske formåen over for de andre bystater i Italien. Skæbnens ironi ville så, at da tårnet var færdigt, mistede Pisa sin position til rivalen Firenze, der erobrede Pisa i starten af 1400 tallet.

Opførslen af tårnet startede i 1173.Men – allerede før man var nået til 3.etage begyndte tårnet at hælde til denne ene side, og byggeriet blev derfor stillet i bero.

Der gik næsten 100 år før byggeriet blev genoptaget – og ved at bygge de øverste med en hældning til den modsatte lykkedes det at fuldføre i slutningen af 1300-tallet. Hvis man ser meget nøje efter vil man kunne se, at tårnet ”buer” lidt modsat hældningen i forsøg på at redde tårnet.

I 1990 blev hældningen dog kritisk - og decideret farlig. Man kunne måle at vinklen blev forøget med 1 mm om året og beregninger viste at tårnet ville vælte i 2000. Der blev derfor iværksat en række tiltag, der rettede tårnet op fra at hælde 5,5 grader til 3,99 grader – og samtidigt blev fundamentet under tårnet stabiliseret. Så nu skulle tårnet være sikret for fremtiden. Men hældningen betyder at toppen af tårnet læner sig 3,9 m ud. Så det er en speciel oplevelse at stå deroppe og kigge ned.

Duomo de Santa Maria Assunta

Domkirken blev i årene 1063-1118 bygget på område uden for bymuren for at vise, at Pisa magt var så stor at kirken ikke behøvede nogen speciel beskyttelse.

Den er et mesterværk i romansk arkitektur og demonstrerer lige som tårnet den magt og rigdom som republikken Pisa besad på daværende tidspunkt.

Den er prægtig når man ser den ude fra – men efter min opfattelse er den endnu mere imponerende, når man kommer ind i den.

Du kan læse mere om domkirken her  

Dåbskapellet

Vest for Domkiken ligger Dåbskappelet – Il Battistero. Grundstenen blev lagt I 1153, næsten 100 år senere end selve kirken, men stadig i Pisas storhedstid.

De nederste dele af bygningen er lavet i romansk stil, men da byggeperiode strakte sig to århundreder kan man se et skift til gotisk arkitektur i de øverste dele.

Også her gælder det: snyd ikke jer selv for at se Dåbskapellet inden for. Udsmykningen (og akustikken) er fabelagtig.

Campo Santo

Campo Santo, der betyder hellig grund – har efter sigende sit navn, fordi bygningen er opført rundt om nogle skibsladninger jord fra Golgatha. Jorden blev bragt til Pisa i forbindelse med et korstog. Derved blev de muligt for de førende borgere i Pisa at blive begravet i hellig jord!

Piazza dei Cavalieri

Pladsen (= piazza) var oprindeligt det politiske centrum i Pisa – helt tilbage til Romertiden. Under Medici familien styre blev den hjemsted for ny orden Ordine dei Cavalieri di Santo Stefano,  der havde til opgave at forsvare Toscana og Middelhavet mod den Tyrkiste flåde og pirater.

Medici famlien lod et paladserne på pladsen ombygge med navnet Palazzo dei Cavalieri, Paladset er har en imponerende facade med udmykninger af ornamenter, våbenskjolde og buster af 6 Medici storfyrster.

Orto Botanico

Den botaniske have var den første botaniske have i Europa, der var anlagt af et universitet. Den blev anlagt af Cosimo I de Medici i midten af 1500 tallet.  

Haven er et dejligt roligt sted at gå hen, hvis man har fået nok af at se på den overflod af renæssancerkunstværker, der er i Pisa

Gåtur langs floden Arno

Floden Arno er en af de vigtigste floder i Italien og Pisa blev bygget op rundt om denne vandvej. I byen storhedstid kunne man sejle hel tind til. Men siden da er flodens udløb sandet til.

Floden er 241 km lang og har sit udspring i Monte Falterona.

Den er en rigtig fin oplevelse at gå langs floden og se Pisa fra en ny vinkel, der byder på mange fotogene motiver.

Murmaleri

Keith Haring (1958-1990) var en ung amerikansk kunstner, der med sine "Subway Drawings" blev kendt over hele verden.

Ideen med at lave et murmaleri opstod tilfældigt, da en studerende fra Pisa mødte Haring i en gade i New York. De udviklede ideen med at lave en maleri, over temaet fred og harmoni.

Haring lavede maleriet med hjælp fra lokale studerende og håndværkere i løbet af en uge. Han gav det titlen: Tuttomodo" (Hele verden). De 30 figurer viser Harings kreative og blev på den måde hans hymne til livet - udført blot få måneder før had døde af AIDS.

Maleriet adskiler sig meget fra næsten alle andre seværdigheder i Pisa - men jeg kan varmt anbefale det. 

Du kan finde det på denne adresse:

Via Riccardo Zandonai, 56125 Pisa

 

 

Læs mere om byer og attraktioner i Pisa provinsen

Tilbage til forsiden om Pisa