Etruskerne - oldtidens Italienere | book din ferie her

Etruskerne

Oldtidens italienere

Etruskerne  var et folkeslag, der levede i det nordlige Italien (Etruria) i en periode fra 800-300 f.kr. De er det bedst kendte folkeslag på dem italienske halvø fra tiden før romerne.  De fik meget stor indflydelse på på kultur udviklingen i Romertiden og dermed hele Italien og Europa

Etruskernes oprindelse har været genstand for debat siden antikken. Den græske historiker Herodot (ca. 450 f.kr.)  argumenterede for eksempel for, at de var indvandrere fra Lilleasien omkring 800 f.kr. der etablerede sig i regionen, medens andre historikere mente de af lokal italiensk oprindelse. Begge teorier såvel som en teori fra det 19. århundrede har vist sig at være problematisk, og i dag har videnskabelig diskussion flyttet sit fokus fra diskussionen om herkomst til dannelsen af ​​det etruskiske folk.

Under alle omstændigheder var de vigtigste etruskiske byer grundlagt i midten af ​​det 7. århundrede f.Kr. Før de nåede Arno-floden i nord og inkorporerede hele Toscana i deres herredømme, påbegyndte etruskerne en række erobringer, der oprindeligt sandsynligvis ikke blev koordineret, men foretaget af individuelle byer.

Motivationen for ekspansionen var, at grækerne i midten af ​​dette århundrede ikke kun havde fået greb om Korsika og udvidede deres greb om Sicilien og det sydlige Italien, men også havde slået sig ned på den liguriske kyst (det nordvestlige Italien) og i det sydlige Frankrig.

Der findes kun meget begrænsede skriftlige kilder til etruskerne historie. Derfor er vores viden primært skabt ud fra arkæologiske kilder og på senere græske og romerske beskrivelser af folkeslaget.

Der findes kun meget begrænsede skriftlige kilder til etruskerne historie. Derfor er vores viden primært skabt ud fra arkæologiske kilder og på senere græske og romerske beskrivelser af folkeslaget.

I den etruskiske periode  blev det opbygget en løs  form for statsdannelse, og handelen blomstrede med andre folkeslag primært rundt om Middelhavet. Rige metalforekomster af jern fra Elba dannede grundlag for eksport og dermed indkæb af luksusvarer som guld, sølv, elfenben, keramik, olier og parfume. Af grækerne lærte etruskerne oliven- og vindyrkning samt militærtaktik og skriftsproget. Som følge af disse kontakter og en bedre udnyttelse af den rige landbrugsjord udvikledes den etruskiske højkultur. Samfundssystemet blev mere komplekst med en voksende specialisering, især inden for håndværk. Etruskerne store evner inden for handel, håndværk med avanceret teknologisk kunnen koblet med den frodige landbrugsjord gjorde at etruskerne blev et rigt folkeslag. Kulturen blomstrede og befolkningen i de mange byer nød et liv i overflod.

Byen Rom var oprindeligt en etruskisk by – men den løsrev sig i 509 f.kr.  Og senere blev magtforholdet vendt om; Estruskerne blev underlagt det militært agressive og ekspansive romerske rige. I 396 f.kr. måtte Etruskernes hovedby Veji overgive sig og resten af de etruskiske byer led senere samme skæbne.

Militært var etruskerne romerne underlegne, men på en lang række andre områder var den etruskiske civilisation den overlegne part. Det gjorde sig f.eks. gældende inden for kultur og teknologi. En stor del af det, vi ofte giver romerne æren for, skal i virkeligheden godskrives etruskerne. Det gælder f.eks. stenbuer, akvadukter, veje med vejbelægning, sanitet og byplanlægning. En stor del af de store små byer, man i dag finder rundt om i Toscana, blev oprindeligt grundlagt af Etruskerne. Romerne byggede videre på dem og gav dem nye navne. Og på den måde har Etruskerne sat deres varige præg på Italien og dermed Europas historiske udvikling.

Kilder:

  • https://www.britannica.com/topic/Etruscan
  • Andersen, Helle Damgaard: etruskerei Den Store Danske på lex.dk. Hentet  december 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/etruskere

Link til forsiden, Klik her