Kør selv ferie Toscana Italien| Køreklar | book ferie her

Gør bilen og familien køreklar til kør selv ferie til Italien

 

Er du i færd med at planlægge ern kør-selv ferie til Italien? Så får du her en række gode rådtil, hvordan du får kør-selv-ferien til at forløbe problemfrit. 

Personligt foretrækker jeg at køre til Toscana, når jeg skal derned. Det gør jeg fordi, det giver en enorm frihed, fordi jeg på den måde har bilen til rådighed på ferien, og fordi det giver mig mulighed for at have masser af lækkerier såsom pasta og pesto med hjem. Jeg har således været på kør-selv-ferie til Toscana utallige gange, og her har jeg samlet mine bedste råd til dig, der har planer om at lave samme nummer. 

 

Kan jeres bil klare turen?
Det er uomtvisteligt, at det er en hård belastning for bilen, at køre afsted med fuldt læs midt i sommerens værste hede. Hvis der f.eks. opstår køer undervejs – det gør der næsten altid – så er det vigtigt at bilens kølesystem virker perfekt, både så motoren ikke bliver for varm – og også så air-con anlægget kan holde en behagelig temperatur inde i kabinen. 

SOS international, der yder assistance til danske bilister i udlandet fører statistik over, hvad bilistene skal have hjælp med. Deres tal viser, at ca 36% af alle assistancer i Europa kom fra Tyskland. Det skyldes selvfølgelig bl.a. at Tyskland er et transitland, som vi alle skal igenenm for at komme vidre. Men det skyldes i lige så høj grad at hverken bilisterne eller bilerne er ordenligt forberedte til de mange timers uafbrudte kørsel med fuld oppakning + fuld blæs på air-con anlægget og opladning af børnenes iPad. 

Det er især hårdt for bilen, hvis man rammer ind i en kø efter at have kørt i flere timer med høj fart. Så er motoren blevet meget varm, og når man så pludselig skal holde stille eller bare trille fremad i meget langsom fart betyder det max belastning af både bilens kølesystem og og øvrige systemer

Så derfor kan jeg ikke kraftigt nok opfordre jer til både virkelig at få tjekket bilen grundigt inden I kører afsted - og samtidigt også selv sørge for at tjekke at alt er i orden.

Professionel vurdering af jeres bil.
Hvis du ønsker en professionel vurdering af jeres bil -  eller spekulerer på at udskifte din gamle bil inden kør-selv-ferien, kan du overveje en gratis bilvurdering hos firmaet Usado

 

Et alternativ: Lej bil i Flensborg?
I de senere år har vi valgt kun at køre til Flensborg i vores egen bil – og så har vi derfra taget en lejebil til Italien. Fordelen herved er, at vi så ikke belaster vores egen bil med den lange køretur. Og da det er relativt billigt at leje bil i Tyskland, er det faktisk økonomisk fornuftigt. Det er i den forbindelse en fordel at være tidligt ude, da mange af de store udlejningsfirmaer ofte har fordelagtige priser ved tidlig booking. Et år lejede vi f.eks. en super lækker, rød og stor Mercedes i 14 dage for ca. kr. 3.500. Bilen var lidt tørstig, men det var en fed oplevelse

 

Vi kører i egen bil
Nedenfor har jeg samlet min bedste råd til jer, så I kan forberede turen godt, og dermed få det bedste udgangspunkt for en god tur

 

Gør bilen (og familien) køreklar 

Gør bilen køreklar

Tjek jeres bil inden i kører afsted – især hvis der er tale om en ældre bil. Den lange tur ned gennem de tyske Autobahner og varmen syd for Alperne er belastende for alle biler.

  • Tjek at der er olie nok på bilen
  • Tjek at der er nok kølervæske
  • Tjek at vinduesviskerne er i god stand - hvis ikke så skift dem ud
  • Tjek at der er sprinklervæske nok
  • Tjek bremsevæsken
  • Tjek at batteriete er i top
  • Tjek dæktryk og -mønster på biblen
  • Tjek at alle lygter virker
  • Tjek at aircon virker og at der er væske nok på systemet
  • Startkabler
  • Ekstra nøgle til bilen 

 

 

Pak bilen

  • Pak den tungeste genstande nederst i bilen
  • Hav kun lette genstande ved bagruden og toppen af bagagerummet, især hvis du kører i stationcar.
  • Har du meget bagage med på kør selv-ferien, kan du med fordel bruge en tagboks. OBS . må kun pakkes med lette genstande
  • Sørg for at gemme værdifulde genstande væk, når I parkerer. Dermed mindsker i risikoen for indbrud og biltyveri.
  • I alle tilfælde, skal I sikre Jerg, at der ikke er genstande, som ligger løst i bilen. Fx kan en paraply eller en ketsjer give alvorlige skader, hvis man bliver ramt af dem under en hård opbremsning. 

Dokumenter

  • Pas til alle – også børnene
  • Kørekort - det fysiske - kørekort appen gælder ikke i udlandet
  • De blå sygesikringskort
  • Original registreringsattest til bilen
  • Mortorvejsvignette
  • Miljømærkat til bilen
  • Telefonnummer til vejhjælp
  • DK-skilt
  • Dyrepas til kæledyr
  • Pillepas
  • Det røde og grønne kort 
  • Bilens manual

 

Det skal I have med i bilen

  • Ovennævnte dokumenter
  • Advarselstrekant
  • Gule sikkerhedsveste til alle i bilen
  • Førstehjælpskasse
  • Pulverslukker
  • Seleskærer
  • Rudehammer
  • Drikkevarer til både chauffør og passagerer

Link til Kør-selv-ferie Italien

Retur til forsiden. Klik her

 

 

DRØMMEN OM TOSCANA

Inspiration til ferier og oplevelser

 

FAQ Gør bilen klar til kør selv ferie i Italien

 

Hvad skal jeg tjekke på bilen før en kør selv ferie til Italien?

Inden afrejse bør du kontrollere olie, kølervæske, bremser, dæk, batteri og aircondition. En lang køretur gennem Tyskland og over Alperne stiller større krav til bilen end almindelig hverdagskørsel.

Er aircondition vigtig på en bilferie til Italien?

Ja. Temperaturen kan blive meget høj i både Norditalien og længere mod syd. En velfungerende aircondition gør køreturen mere behagelig og kan reducere risikoen for træthed hos både fører og passagerer.

Skal bilen serviceres før en lang køretur til Italien?

Hvis bilen nærmer sig tidspunktet for service eller ikke har været gennemgået længe, kan det være en god idé at få den tjekket inden afrejse. Det kan forebygge problemer undervejs.

Hvordan pakker man bilen bedst til en bilferie?

De tungeste genstande bør placeres nederst og så tæt på bilens midte som muligt. Løse genstande bør sikres, da de kan udgøre en risiko ved hårde opbremsninger eller uheld.

Hvilke dokumenter skal jeg have med på bilferien?

Det er en god idé at medbringe:

  • Kørekort
  • Registreringsattest
  • Det blå sygesikringskort
  • Forsikringsoplysninger
  • Vejhjælpsoplysninger
  • Eventuelle reservationsbekræftelser

Hvad skal jeg have med i bilen på vej til Italien?

Ud over dokumenter anbefales det at medbringe advarselstrekant, refleksvest, førstehjælpskasse, reservedæk eller dækreparationssæt samt drikkevarer til turen.

Kan det betale sig at leje en bil til kør selv ferie i Italien?

I nogle tilfælde ja. Hvis familiens egen bil er ældre eller lille i forhold til bagagemængden, kan en lejebil være en komfortabel løsning. Det afhænger af økonomi, kørelængde og bilens stand.

Hvad gør jeg, hvis bilen bryder sammen i udlandet?

Kontakt dit vejhjælpsselskab eller forsikringsselskab. Sørg derfor for at have telefonnumre og policenumre let tilgængelige under hele rejsen.

Skal jeg kontrollere dækkene før turen til Italien?

Ja. Dæktryk, mønsterdybde og dækkenes generelle stand bør kontrolleres inden afrejse. Korrekt dæktryk forbedrer både sikkerhed, komfort og brændstoføkonomi.

Hvad er den største fejl mange begår før en kør selv ferie?

At undervurdere belastningen på bilen. En fuldt pakket bil i sommervarme og med mange timers motorvejskørsel stiller væsentligt større krav til både kølesystem, dæk og bremser end normal daglig kørsel.

Er det nødvendigt at medbringe vejhjælpsoplysninger?

Ja. Hvis uheldet er ude, sparer det tid og frustration at have medlemsnummer og kontaktoplysninger til vejhjælp eller forsikringsselskab ved hånden.

Hvornår bør jeg begynde forberedelserne til bilferien?

Ideelt 2-4 uger før afrejse. Så er der tid til eventuelle reparationer, serviceeftersyn og bestilling af udstyr, hvis noget mangler