Smukke byer i Toscana0 | Book ferie hos Toscana Vacanze

 

 

... der ligger på en bakketop

 

Toscana er berømt for sine bakker og naturskønne bakketop-byer. Byernes placering på toppene af bakker var i vid udstrækning begrundet i behovet for sikkerhed. Der var mange lokale stridigheder byerne  imellem og også mellem de store bystater som Firenze, Pisa og Siena, og så lå man mere sikkert på toppen af en bakke – i nogle tilfælde byggede man endda en forsvarsmur rundt om byen som en ekstra sikkerhed. En anden fordel ved at lægge en by på toppen en bakke var, at det altid luftede lidt mere deroppe og det gav dermed en lidt køligere temperatur sommeren end nede i lavlandet. Endelig spilede det også en rolle, at lavlandet i mange tilfælde var sumpet og befængt med (malaria)myg – og dem slap man også for ved at anlægge en by på toppen af en bakke  

 

Mange af byerne fra alle tiders foretrukne San Gimignano og Cortona til mindre kendte perler som Massa Marittima, Pitigliano og Anghiari, hver har sin egen særegne atmosfære. Mange af dem er vidunderlige at besøge, og de er oplagte nedslagssteder for en rundtur i Toscana på en tur i efteråret.

 

Jeg kunne lave en nærmest uendelige lang liste med disse smukke og spændende byer, men jeg har her begrænset mig til nogle af mine topfavoritter.

 

GOD LÆSELYST

San Gimignano, der ligger på en bakketop ca. 40 km nordvest for Siena, er en helt unik by i Toscana på grund af dens skyline af middelalderlige tårne, der har givet byen kælenavnet ”Middelalderens Manhattan”

Den har siden 1990 været på UNESCOS Verdensarvsliste, så derfor er den bestemt en by, der bør stå på rejseplanen for enhver, der besøger Toscana. Byen står i dag stort set som den stod i middelalderen – så et besøg i byen er næsten som en rejse bag i tiden.

 

Læs mere om San Gimignano

Byen Volterra i Italien ligger i den sydlige del af Pisa regionen. Den ligger ikke langt fra San Gimignano, der er langt mere kendt i blandt turister.  Det kan godt undre, da Volterra her en masse at byde sine gæster på.

Byen er af forsvarsmæssige årsager placeret på toppen af en bakketop omkranset af en bymur fra det 13.århundrede. Den har derfor bevaret meget af sit oprindelige udseende, så man kan tydeligt se middelalderlandsbyen, når man går rundt i de små gader

Læs mere om Volterra

 

Midt i en fortryllende smukt landskab fyldt med små middelalderbyer her og der, ligger byen Cortona på toppen af en bakken. For at komme derop skal man køre af naturskønne veje, der snor sig mellem terrasser med vinstokke og olivenlunde.

Læs mere om Cortona

Anghiari ligger omkring 30 km fra Arezzo, nær grænsen mellem Toscana og Umbrien i den toscanske val di Valberinol. Anghiari er en lille middelalderlig juvel, der ligger på en bakketop med udsig t ned til Tiberfloden.

 

Læs mere om Anghiari

Radda er en klassisk Chianti-by. Den ligger på en bakketop omgivet af vinmarker nord for Siena.  Det er en by, der fremstår som en rodet klynge af bygninger. Resultatet er tilfældigt, middelalderligt og meget charmerende.

Fra byen er der en fantastisk 360-graders panorama udsigt.  Placeringen på toppen af en bakke betyder, at selv på den varmeste dag er der ofte en kølig brise.

 

Læs mere om Radda in Chinati

Middelalderbyen Montalcino er en lille perle af historie og kunst, der ligger på toppen af en bakke i Vak dÓrcia omgivet af bugnende vinmarker.

Allerede da jeg første gang jeg besøgte byen, følte jeg mig velkommen i de smukke, historiske  snoede  og til tider stejle gader, hvor der mellem husene er udkig til betagende panoramaer af vinmarker.

Læs mere om Montalcino

Pienza er en lille by beliggende i Val d'Orcia, i den sydlige del af Toscana. Det er kun 15 kilometer fra Montepulciano, 20 fra Montalcino og cirka 50 kilometer væk fra Siena.

Navnet kommer fra pave Pius II, der i 1405  blev født her, og det betyder byen Pius. Enea Silvio Piccolomini, valgt til pave Pius II i 1458, ønskede at omdanne sit fødested, den anonyme landsby Corsignano, til den ideelle renæssancesby.

Læs mere om Pienza

Den lille landsby Monteriggioni er et ægte Toscansk perle. Byen kan datere sin historie helt tilbage til 700-tallet. Det er berømt for sit historiske slot, der viser sig med sin imponerende beliggenhed på bakken Monte Ala og tårner majestætisk over det smukke toscanske landskab.

Den lille gamle by er fortryllende og forbløffer med en masse charme og hygge. Blandt de vigtigste attraktioner er den middelalderlige bymur og de velbevarede forsvarstårne. Også området rundt om Monteriggioni med de grønne vinmarker og de mange udflugtsmål er værd at se!

Læs mere om Monteriggioni

Byen Pitigliano er et imponerende skue når man kommer kørende af Strade Regionale 74 (SR74) fra vest. Det ser nærmest ud som om byen er groet sammen med den klippe, den ligger på. Og det er stort set også tilfældet. I kalkstensklippen er der nemlig udgravet huler, der bruge stil at huse den lokale olivenolie og vin

 

Læs mere om Pitigiano

Middelalderbyen Montepulciano ligger på toppen af en ​​bakke i det sydlige Toscana ikke så langt fra Siena. Den er en sjælden smuk by – der virkelig er et besøg værd. Den er fuld af elegante renæssancepaladser, gamle kirker, charmerende pladser og skjulte hjørner, og fra byen er der nogle fantastiske panorama-udsigter ud over de vidunderlige landskaber i Val d'Orcia- og Val di Chiana-dale.

Læs mere om Montepulciano her

Massa Marittima er en for mange ukendt toscansk juvel, der ligger på en 380 meter høj bakketop nord for Grosseto i det sydlige Toscana. Den historiske bymidte har etruskisk oprindelse, og byen har stadigt bevaret meget sit udseende fra middelalderen. Det ses i de perfekt bevarede bymure, de smalle gader og mange bygninger i byen.

Læs mere om Massa Marittima

 

 

 

DRØMMEN OM TOSCANA - FORSLAG TIL BYER OG ATTRAKTIONER?

 

 

 

 

HVORDAN KOMMER VI TOSCANA?

 

 

 

 

PRAKTISK INFO

 

 

 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

 

TELEFONNUMRE

Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig

PORTRÆT