Siena Toscana ferie| Book feriebolig her - Ferie i Italien

Provinsen lige midt i Toscana

 

Provinsen Siena er et oplagt mål på en kør selv ferie til i Italien, hvor I bor i en af ferieboligerne i provisen

 

Som at træde ind i en tidslomme!

Hovedbyen i provinsen Siena er en by med en rig og kompleks historie. Grundlagt som en etruskisk bosættelse, voksede Siena til at blive en vigtig middelalderby, kendt for sine stridigheder med nabobyen Firenze. Stridighederne mellem de to byer spændte over flere århundreder og involverede politiske, økonomiske og militære konflikter. Skænderierne var ofte drevet af forskelle i politisk styre og alliancer med større europæiske magter.Når man går rundt i centrum af Siena, er det som at træde ind i en tidslomme, da denne del af byen stort set ikke har forandret sig siden det 14.århundrede.  

Provinsen Siena er en meget smuk provins, der ligger lige midt i det klassiske Toscana med bløde bølgende bakker og alleer af cypresser langs vejene. Toscana Vacanze har derfor også en række ferieboliger i denne provins. Boliger der er oplagte for en kør selv ferie til Italien

 

 

 

SEVÆRDIGHEDER I SIENA BY

 

Piazza del Campo

Piazza del Campo

På byens centrale plads, Piazza del Campo” ligger byens Rådhus med det imponerende Tårn, Torre del Mangia. Det er muligt at komme op i toppen at tårnet. Det kræver ”blot” at man skal kravle 550 trin op at en smalt trappen – men for de udholdende er det prisen værd: udsigt ud over byen og landskabet er intet mindre end fantastisk.  

Jeg bliver fascineret af den ovale plads, hver gang jeg træder ind på den. På trods af, at den omkranses af mange forskellige typer af bygninger, der er blevet opført over en perioden på mange hundrede år, er der en smuk harmoni over den. Så selv om det er meget turistet og priserne er skyhøje, så und jer selv at besøge en af de mange cafeer på plads – og sæt jer og nyd udsigten til bygninger og kig på de mange andre mennesker på pladsen. Det bliver man i godt humør af.

Da den danske arktitekt Martin Nyrup i sin tid fik opgave med at tegne Rådhuset i København,(1892-1905) var han inspireret af rådhuset i Siena.

Domkrken i Siena

Duomo di Siena

Domkirken i Siena er en fremragende repræsentation af gotisk arkitektur i Italien. Byggeriet begyndte i det 12. århundrede og fortsatte i næsten et århundrede. Kirken er berømt for sin fantastiske facade, indviklede skulpturer, freskomalerier og mosaikgulve.

Indeni kirken finder man en rigdom af kunst, herunder arbejde af Donatello, Michelangelo og Bernini. Biblioteca Piccolomini, et lille bibliotek indenfor katedralen, huser nogle utroligt velbevarede freskoer.

Monte dei pascha di Siena

Monte dei Pascha Siena

Monte dei Paschi di Sienas, der er angiveligt verdens ældste overlevende bank, blev grundlagt i 1472. På det tidspunkt var Siena en republik, og institutionen blev oprettet for at tilbyde lån til "fattige eller elendige eller trængende personer".

Banken har gennem disse mere end 500 år været en institution i den italienske bankverden. Den troværdighed og renomme har dog lidt et alvorligt knæk gennem de sidste 10-15 år, hvor den har været indblandet i nogle tvivlsomme handle

Palio di Siena

Palio di Siena

Contrada flag fra Siena

Contrada flag

Palio di Siena
Palio di Siena er en af Toscanas mest kendt sommer begivenheder. Det er et hestvæddeløb, der to gange om om året i d. 2. juli og d. 16. august finder sted på byens centrale plads, Piazza del Campo.  Det første løb blev afholdt i 1633 og har været afholdt uafbrudt siden da – og er derfor ikke som mange andre lignende væddeløb rundt om i Toscana en event, der er genopdaget til ære for turister.

Palio di Siena er en konkurrence mellem forskellige kvarterer - kaldet contrada -  i Siena. Der er 17 contrada’er i byen og hver af dem har deres egne emblemer og farver. Når man går rundt i byens gader, kan man se de forskellige emblemer og flag i de områder, der tilhører de forskellige contrada’er.  Sieneserne tager deres contrada meget alvorligt. Man kan kun blive medlem af den contrada, man er født i. Så i ”blandede” ægteskaber går kappestriden mellem de forskellige contrada’er ned midt mellem familien.

Løbene i juli og august er kuminationen på 4 dages forberedelser. På førstedagen trækkes der lod om hestene. Hver contrada har menlig sig egen jockey – men ikke hest. De efterfølgende dage afholdes der 6 træningsløb, hvor jockeyen skal lære hesten. Og på selve dagen afholdes der om morgenen en fælles messe, Massa del fantino (messe for jockey’erne). Derefter går de enkelte contrada tilbage til deres eget område hvor de afholder processioner og fælles udendørs middag.

Piazza del Campo er i dagens anledning ombygget en til en kort og meget snæver væddeløbsbane. Selve løbet varer kun ca. 1 minut! – og vinderen er den hest (med eller uden jockey) der først kommer 3 gange rundt. Løbet kan være ganske farligt for både ryttere og heste, da det som nævnt er en meget snæver bane med meget skarpe sving. Der ses derfor ofte brækkede lemmer på både ryttere og heste.

Men selv om lokale dyreværnsforeninger fordømmer løbet, preller det af på sieneserne. En næsten 400 år gammel tradition laver ikke lige sådan om på.

Vinderen eller vinderne af årets løb vinder ud over hæder og ære til deres contrada også en Drappellone – som er et silkefarvet flag. Men det vigtigste er æren – og derfor er der ofte (endog rigtig) mange penge på spil – på både lovlig som ulovlig vis.

Det koster ikke noget at overvære løbet, hvis man står inde i midten af pladsen. Men da det er særdeles populært skal være ankomme i meget god tid. Husk desuden medbringe hat, solbriller og noget at drikke, da man ikke kan komme ud igen før løbet er ovre. Et godt råd: Lad være med at medbringe børn, da tilskuerne står meget tæt, de er meget livlige (=til tider fanatiske) og der er ikke adgang til toiletter. Man kan også se løbet fra vinduer og balkoner fra de bygninger, der omkranser plads. Men så koster det!

 

I det hele taget er Siena i sig selv én stor seværdighed, hvor der venter spændende oplevelser rundt om hvert eneste hushjørne, når man som turist går rundt i de små gader. Vær dog forberedt på, at selv om byen ikke er nær så overrendt af turister som Firenze, så er der ganske mange mennesker i gaderne i højsæsonen.

Rejser til Siena
Der findes mange forskellige måder at rejse til Siena på. De fleste vil helst bo i flotte ferieboliger eller feriehuse. Grunden til dette, er at der findes rigtig mange skønne ferieboliger med god natur, dejlig pool og fantastisk varme og sol. Siena regionen skal man bestemt holde øje med når man skal rejse til Italien.

 

 

 

 

SIENAS HISTORIE

siena

sIENA

Sienas grundlægges
Ifølge sagnene blev byen grundlagt af Senius, søn af Remus, tvillingebror til Romulus, den første konge af Rom. Senius og hans bror Aschius blev tvunget til at forlade Rom og flygtede til Siena på hesteryg, henholdsvis på en sort hest og en hvid hest (farverne på Sienas våbenskjold).

I virkeligheden var området, hvor Siena ligger beboet allerede under etruskerne. Men det var den romerske kejser Augustus der i det 1. århundrede f.Kr. grundlagde den nuværende by og med navnet Sena Julia. Der er ikke mange historiske vidnesbyrd om byer i de følgende mange hundrede år. Perioden under Romeriget var dog ikke gunstig for byen, da den ikke havde nogen strategisk gunstig placering hverken ud fra et militært synspunkt eller i forhold til handel. Det ændrede sig i starten af middelalderen, hvor Siena voksede og fik en meget stor betydning primært på grund af sin placering langs Via Francigena – pilgrimsruten fra middelalderen, der gik fra Cantebury i England og til Peterskirken i Rom.

 

Rubblica di Siena – byens storhedstid
I løbet af 1100-tallet voksede byens magt  i evig rivalisering med det nærliggende Firenze. Dette førte til en række krige mellem Guelph’erne i Firenze (som var allierede med Paven i Rom) og Ghibelline i  Siena (som var støttede kejseren i det Hellige Romerske Rige).  Dette var stridigheder, der fortsatte gennem århundreder – hvor de to stridende parter skiftedes til at have overtaget.

Siena oplevede i denne periode en stor økonomisk og politisk opblomstring, hvilket de ca. 50.000 indbyggere nød godt af. I 1155 udråbtes byens byen til den en selvstændig republik – Repubblica di Seina – og i de følgende århundreder udvidede den sin magt i den sydlige del af Toscana, og udviklede sig til et af de vigtigste magtcentre i middelalderen og var på europæisk plan ledende inden for handel, bankvæsen og kultur. I 1472 blev banken Banca Monte dei Pascha di Siena således grundlagt. Den eksisterer stadig i dag – og dermed verdens ældste bank.

Det var i denne periode byens ledelse lod opføre en række af de berømte bygninger i den såkaldte Sienese gotiske stil, der stadig kan ses i dag.  Det drejer sig f.eks. om Katedralen, rådhuset Palazzo  Pubblico og Piazza Campo.

 

Sienas fald
Internt i Siena var der evindelige kampe mellem forskellige fraktioner blandt de ledende familier. Disse stridigheder første til sidst sammen med pesten Den Sorte Død i 1348 og et stort militært nederlag til den evige rival, Firenze ved slaget i Marciano i 1554 til at Siena måtte overgive sig til Firenze. Dermed var det ude med den selvstændige sienesiske republik. Byen var i de følgende 300 århundreder en del af Firenze og ved Italiens samling i 1861 blev den en del af det nye italienske kongedømme.

 

Byens arkitektur
Med nederlaget til Firenze i 1555  stoppede bygningsaktivitet stort set afbrudt.

Derfor fremstår centrum af Siena i det væsentlige en  som middelalderby, hvilket nutidens besøgende turister nyder godt af. Berømt over hele verden for sin kunstneriske, historiske og kulturelle arv, blev den indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i 1995.

Byen er fra historisk tid opdelt i 3 dele, hvilket stadig kan ses i dag:

 

Centrum hvor Senius og Aschius bosatte sig og byggede den første fæstning. Her ligger Sienas imponerende gotiske Duomi di Siena, Complesso Museale Santa Maria della Scala, den botaniske have, Pinacoteca Nazionale og Fisiocritici Academy.

 

Camollia hvor Basilica di San Domenico, Santuario Casa di Santa Caterina, Palazzo Salimbeni, Palazzo Tolomei og Fontebranda ligger.

Endelig kan man  i San Martino - Piazza del Campo beundre Porta Giustizia-dalen, Piazza del Mercato, Basilica di Santa Maria dei Servi, og selvfølgelig den fantastiske Piazza del Campo.

 

 

 

HVOR LIGGER SIENA?

 

 

 

 

LÆS MERE OM

 

 

 

UDVALGTE FERIEBOLIGER I SIENA PROVINSEN

 

Se ALLE ferieboliger i Siena provinsen

 

 

 

HVORDAN KOMMER VI TIL SIENA?

 

Der er mange måder at komme til provinsen Siena. Man flyve, køre med tog - eller tage bilen. Du kan læse mere herom via disse link:

Transport og trafik
- Transport til Italien
- Kør selv ferie til Italien
- Turen ned gennem Europa
- Bilist i Italien
- Leje af bil
- Færdselsregler

 

Lufthavne 
Der er en lufthavn i Pisa. Men man kan også flyve til lufthavnen i Firenze

Læs mere om fly til Toscana

 

Tansport rundt i provinsen
Der er ingen tvivl om, at det nemmeste, hurtigst og mest bekvemt at komme rundt i provinsen, hvis man kører i bil. Hvis du flyver derned, kan du leje en bil i lufthavnen. Læs mere herom her

Der er dog også mulighed for at komme rundt med offentlig transport. Via dette link kan du finde oplysninger om køreplaner og priser for tog og bus.

 

 

 

 

VALG AF FERIEBOLIG

 

Lige siden grundlæggelse af Toscana Vacanze tilbage i 1999 har fokus været at finde gode, autentiske ferieboliger til vores gæster.  

Mit løfte til dig som kunde er derfor: ”Jeg lejer kun ferieboliger ud, jeg selv har lyst til at holde ferie i…!”

Drømmen om Toscana
Det er vores mål at give vores kunder muligheden for at udleve drømmen om Toscana. Derfor har vi nogle meget forskellige huse i det autentiske Toscana, hvor man for alvor for chancen for at realisere drømmen om en Italiensk ferie – hvad enten man tager afsted som et par, en familie med små eller store børn, en større gruppe eller man som bedsteforældre gerne vil invitere børn og børnebørn med på en tur. Der er mulighed for både naturferie med bjergvandring, badeferie med egen pool, madlavningskurser hos Italienske mamas, trøffelkurser og vinsmagning, osv, osv.

Her på hjemmesiden kan du derfor mange forskellige typer af boliger, såom 

Agriturismo
private villaer med egen pool
Luksus boliger
vingårde
Ferieboliger med valgfri ankomstdato
Luksus
Ferieboliger med Air-con
Ferieboliger med egen restaurant
Ferieboliger hvor kæledyr er velkomne
Pensionat / B&B.

 

 

 

PRAKTISK INFO

 

Info om Italien
- Værd at vide
- Info  om Italien

Forsikringer
- Forsikringer

Brug af Internettet på ferier
- Brug af internettet

 

Retur til forsiden