Ferieboliger i Chianti Toscana, Italien | Book din ferie her

 

 

- vin, smuk natur og maleriske landsbyer

Området er nemt at komme til på en kør selv ferie til Italien, hvor I bor i en af ferieboligerne i Firenze provinsen

 

 

Chianti området, der breder sig de to regioner Siena og Firenze, er karakteriseret nogle meget varierende og smukke landskaber – med det ene mere betagende vue efter det andet. Der er mange utroligt flotte ruter man kan tage gennem de bløde bølgende bakker dækket af utallige vinmarker, små maleriske landsbyer og luksuriøse villaer. Det er virkelig et fantastisk område, der har inspireret digtere, kunstnere og rejsende i århundreder.

Hvis man holder af god vin, er det virkelig et must at besøge Chianti. Byerne Greve in Chianti, Radda in Chianti og små borge som San Gusmé og San Donato in Poggio er alle kendetegnet ved, at der laves forskellige udgaver af Chianti vinene. Så det er bare med at gå på opdagelse.

Byerne kan spore deres historie helt tilbage til etruskerne der beboede området før det blev en del af Romerriget. Takket være skriftlige kilder, er det nu kendt, at etruskerne ikke blot dyrkede vinstokke, men også producerede vine, der blev værdsat. Op gennem middelalderen var det et område, som bystaterne Firenze og Siena sloges for at kontrollere det.

 

 

Gallo Nero

Legenden om den sorte hane (Gallo Nero

Ifølge legenden besluttede de to førende toscanske bystater i 1200-tallet, Firenze og Siena at bruge et hestevæddeløb til at afslutte deres jordstrid om Chianti. Mødestedet for to riddere, der måtte drage afsted fra henholdsvis fra Firenze og Siena ved hanegal, ville markere de nye grænser for deres territorier.  

Seneserne anskaffede en flot hvid hane, som de stopfodrede med alskens lækkerier.Florentinerne valgte omvendt en sort hane og opbevarede den et par dage i en æske uden mad. På løbsdagen, da de tog hanen ud af kassen, sang han meget tidligere end daggry, da den var så sulten.

Således forlod den florentinske ridder sin by langt tidligere end rytteren fra Siena rytter og de mødtes kun ca 20 km fra Siena -mure.

Derfor blev Chiantiområdet underlagt Firenze, og siden da har den sorte hane været symbolet på Chianti: først i Lega del Chianti i middelalderen og derefter i Chianti Classico Consortium.

Ordet chianti siges at stamme fra det latinske 'clango-ere' (at skrige eller spille) og 'Clangor-oris' (gøende hunde), måske til minde om de støjende baronjagter i skoven, der engang blev holdt omkring Certaldo til vest for regionen.

Chianti er en meget behagelig region at besøge, med et landskab med bølgende bakker dækket af vinmarker og olivenlunde og masser af små gamle landsbyer og slotte og rolige veje, der har færre turister end mange regioner i Toscana.

 

Strada Chiantigiana

De fleste besøgende følger den 'naturskønne rute' gennem området, kaldet Strada Chiantigiana (officielt SR222 -vejen),

Den mest populære del af Strada Chiantigiana er fra Strada in Chianti mod nord (sydøst for Firenze) til Castellina in Chianti i syd. Ruten er ikke længere end det er muligt at køre den (i bil) på én dag. Vandreture er også populært, bare spørg i et af de lokale turistkontorer, og de vil kunne komme med forslag til ture.

De to vigtigste byer i regionen er Greve in Chianti mod nord og Radda in Chianti mod syd, og begge byer er behagelige at besøge.

Greve in Chianti er det perfekte sted at prøve de fineste vine i regionen, med vinbutikker på hvert hjørne og et behageligt centralt torv omgivet af bygninger med store verandaer, der fungerer som butikker og caféer.

Radda in Chianti er en charmerende lille middelalderby, der emmer at historie, såsom en fæstning og forsvarsmure, og et palads fra 1500 -tallet med udsigt over det centrale torv.

 

Chianti vine

I et gammelt regnskabsdokument fra 1398 kan man finde et vidnesbyrd om salget af en hvidvin, der at dømme ud fra prisen ikke var af den bedste kvalitet.  I løbet af de følgende århundreder begyndte man at producere rødvine, der blev meget kendte ikke kun i Toscana men i hele Europa.

Chianti vinene kunne dog ikke måle sig med de franske vine, der var dominerende i hele Europa. En fremsynet greve fra Toscana satte sig for at forbedre kvaliteten af Chianti vinene -og nåede frem til at det bedte resultat var en vin, der var lavet på en blanding af druerne Sangiovese (min. 70%), malvasia og trebbiano (ca 15%) og canaiolo negro (10-15%)

Denne blanding er med ganske få tilpasninger stadig gældende for Chianti vine.

For at beskytte deres brand etablerede vinproducenterne fra denne del af Chianti deres eget konsortium i 1924 – og valgte en sort hane som deres logo (Gallo nero). I 30’er blev området officielt anerkendt som det klassiske Chianti område. Disse vine kaldes  Chianti Classico,, og de er produceret på en af de 180 vingårde  i områderne Castellina in Chianti, Gaiole in Chianti, Greve in Chianti og Radda in Chianti; og dele af fem andre kommunale territorier - Barberino Val d’Elsa, Castelnuovo Berardenga, Poggibonsi, San Casciano Val di Pesa og Tavarnelle Val di Pesa.

(kilde: Pedersen & Rosendahl Ariani: TOSCANA Maden, vinen, kulturen & landskabet.)

I dag er Chianti vin opdelt i forskellige distrikter, der alle må kaldes Chianti, men syv distrikter må tillige tilføje navnet på deres distrikt og disse regnes for at være bedre end den almindelige Chianti. Det drejer sig om:

Chianti Classico – den bedste og sikkert også mest kendte Chianti vin. Classico er området mellem Firenze og Siena med en række af de kendte byer som Greve og Radda.

Colli Fiorentini – ligger i bakkerne omkring Firenze.

Colli Senesi – ligger i bakkerne omkring Siena.

Colline Pisane ligger i bakkerne mod Pisa.

Montalbano – er et område i Montalbano bakkerne omkring Pistoia.

Montespertoli – er bakkerne omkring Montespertoli.

Rufina – er området af bakker nær Rufina øst for Firenze.

 

 

 

HVOR LIGGER CHIANTI?

 

 

 

 

VIL DU VIDE MERE OM VIN OG VINGÅRDE I TOSCANA?

 

 

 

LÆS MERE OM...

 

Læs om de øvrigfe attraktioner, oplevelser og steder i provinsen Firenze

 

 

 

DRØMMEN OM TOSCANA - FORSLAG TIL FERIER OG ATTRAKTIONER

 

 

 

 

HVORDAN KOMMER VI TIL CHIANTI?

 

 

 

 

VALG AF FERIEBOLIG

 

Lige siden grundlæggelse af Toscana Vacanze tilbage i 1999 har fokus været at finde gode, autentiske ferieboliger til vores gæster.  

Mit løfte til dig som kunde er derfor: ”Jeg lejer kun ferieboliger ud, jeg selv har lyst til at holde ferie i…!”

Drømmen om Toscana
Det er mit mål at give mine kunder muligheden for at udleve drømmen om en god ferie i Toscana, Italien. Derfor har jeg nogle meget forskellige huse i det autentiske Toscana, hvor man for alvor for chancen for at realisere drømmen om en Italiensk ferie – hvad enten man tager afsted som et par, en familie med små eller store børn, en større gruppe eller man som bedsteforældre gerne vil invitere børn og børnebørn med på en tur. Der er mulighed for både naturferie med bjergvandring, badeferie med egen pool, madlavningskurser hos Italienske mamas, trøffelkurser og vinsmagning, osv, osv.

FIND DIN FERIEBOLIG

FIND DIN FEREIBOLIG

 

 

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

telefon

Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig

 cam