Det mest markante træk ved Lucca er den 4,2 kilometer lange bymur, der smyger sig hele vejen rundt om den historiske bymidte. Muren blev oprindeligt påbegyndt i 1504 som et forsvarsværk mod blandt andet naboen Firenze, og dens ekstreme bredde skyldes behovet for at kunne modstå datidens kanonskyts. I dag fungerer toppen af muren som en grøn lunge og et rekreativt område med græs og store, skyggefulde træer.

Her kan I gå eller løbe, men det er særligt populært for både lokale og turister at leje cykler og køre turen rundt. For børnene fungerer muren som et trygt og grønt område, hvor de kan bevæge sig frit uden forstyrrende trafik. Man får det bedste indtryk af murens betydning som fæstningsværk ved at gå op via et af de fremskudte tårne og opleve de snørklede gange, der engang udgjorde byens forsvar.

Piazza dell'Anfiteatro: Denne plads er uden tvivl en af de mest charmerende i Italien. Den perfekte ovale form skyldes, at den er bygget direkte oven på ruinerne af et gammelt romersk amfiteater. De farverige huse følger de originale fundamenter og skaber en intim atmosfære med hyggelige caféer og små butikker. Det er et oplagt sted at holde en pause, hvor børnene kan lege frit, mens de voksne nyder bylivet.

Pladsens Unikke Facon og Historie: Det mest bemærkelsesværdige ved Piazza dell'Anfiteatro er dens perfekte ovale form. Denne usædvanlige facon skyldes, at pladsen er bygget direkte på og inden i ruinerne af et gammelt romersk amfiteater fra det 1. århundrede e.Kr.. Forestil dig, at du står midt i det, der engang var en arena for gladiatorkampe og offentlige forestillinger! De bygninger, der omkranser pladsen i dag, er opført med de originale amfiteatermure som fundament, hvilket skaber denne helt særlige lukkede, ovale form. Man kan næsten føle historiens vingesus, når man går rundt her.

Piazza Anfiteatro er et af to centrale pladser i Lucca. Den anden er Piazza San Michele, hvor Domkirken Chiesa di San Michele ligger.

Jeg tilhører den type, der elsker at besøge kirker – og Chiesa di San Michele er virkelig et besøg værd. 

Men ellers vil jeg anbefale pladsen til en af mine andre yndlingsbeskæftelser på ferie: at se på mennesker. Utallige er de gange jeg har siddet pladsen både tidligt om morgenen, midt på dagen og om aftenen. Og det er simpelthen fascinerende at opleve variationen af aktiviteter på pladsen  fra gadefejerne og de forretningsdrivende om morgen til de festglade lettere opstemte gæster om aftenen. Der er altid noget spændende at se på.

Piazza Napoleone – Luccas Grønne Hjerte og Mødested

Piazza Napoleone: Ofte kaldet "Piazza Grande", er dette Luccas største og mest åbne plads. Den blev anlagt i starten af 1800-tallet under Napoleons søsters styre og står i skarp kontrast til den lukkede amfiteater-plads. Pladsen er i dag et socialt knudepunkt og hovedscene for den årlige sommerfestival.

Pladsen er også kendt som hovedscenen for den årlige Lucca Summer Festival, hvor internationale musikstjerner optræder. Jeg var selv til koncert der i 2019 med Mark Knopler – og det var en helt fantastisk oplevelse.

Søger I en rolig stund, er Den Botaniske Have fra 1820 en fredfyldt oase midt i byen. Selvom haven ikke er enorm, rummer den et imponerende udvalg af planter fra forskellige klimazoner og byder på svalende skygge på en varm sommerdag.

Haven blev grundlagt i 1820 af Maria Luisa af Bourbon, hertuginde af Lucca, hvilket gør den til en af Italiens ældre botaniske haver1. Oprindeligt var formålet at skabe en have for videnskabelig forskning og undervisning inden for botanik, hvilket afspejlede tidens stigende interesse for naturvidenskaberne. Gennem årene har haven spillet en vigtig rolle i bevarelsen af lokale og eksotiske plantearter samt i den botaniske uddannelse. Den har været vidne til mange forandringer i byen og har formået at bevare sin grønne karakter gennem århundreder.

Udsigt fra trækronerne og grønne oaser

Når man træder væk fra de store pladser, åbner Lucca sig som en fascinerende labyrint af smalle, middelalderlige gader. Det, der gør en gåtur her helt speciel, er byens unikke planlægning; gaderne er ikke snorlige, men bugter sig let i bløde kurver. Det er en arkitektonisk arv fra den romerske tid, hvor byens layout fulgte det oprindelige amfiteaters linjer. Selvom jeg efter mange års besøg føler, at jeg kender hver en krog, kan jeg stadig blive overrasket over, hvordan en smal gyde pludselig kan munde ud i en lille, solbeskinnet plads med en lokal fontæne eller en skjult kirkeport.

Det er i disse gader, man finder byens sande puls. Her ligger de små specialforretninger side om side – fra de traditionelle alimentari, hvor duften af lagret pecorino og prosciutto møder dig i døren, til de elegante modebutikker i Via Fillungo. Når du går på opdagelse, så giv dig selv lov til at lægge kortet væk for en stund. Byen er så tilpas lille, at man aldrig for alvor bliver væk, men man finder de bedste oplevelser ved blot at følge sin nysgerrighed.

En lille advarsel: jeg har en rigtig god stedsans – og jeg plejer ikke at fare vild. Men selv om jeg har været mange gange i Lucca, sker det faktisk for mig, at jeg mister orienteringen. Og det skyldes at byen er rundt og gader derfor alle buer – så når jeg tror jeg har gået lige ud, har jeg i virkeligheden drejet f.eks. 45 grader til højre. Heldigvis er byen ikke særlig stor – så man kommer altid tilbage til et sted man kender.

Lucca er fødeby for den berømte komponist Giacomo Puccini. Hans fødehjem kan besøges, og hans musikalske arv lever i bedste velgående. Hver eneste aften året rundt afholdes der koncert i kirken Chiesa San Giovanni kl. 19:00 med arier fra hans kendte operaer. Det er en overvældende oplevelse i en lille kirke med fantastisk akustik, og koncertens varighed gør, at man sagtens kan nå en middag bagefter på en af byens restauranter.

Hver eneste dag året rundt opføres der i kirken Chiesa San Giovanni  kl 19:00 en koncert med forskellige arier fra Puccinis mange operaer – og forskellige andre. Koncerten varer en times tid, så man sagtens nå en middag bagefter på en af byens fremragende restauranter.

En af de gange jeg overværede en koncert indgik arien Nessun Dorma fra operaren Turandot. Det var intet mindre end overvældende med den lille kirke og den flotte akustik -jeg får stadig gåsehud ved tanken.